Ind i mellem er jeg bare for træt til rigtig at ænse hvad der foregår omkring mig, og hvad folk egentlig snakker om.
Jeg troede han snakkede om rammen. Rammen -og ikke mit billede med tydelig signatur i rammen.
Det var først da den akavede stilhed sneg sig ind, at det gik op for mig at jeg var gået galt i byen. Ingen.
Naturligvis kunne jeg have afklaret misforståelsen.
Jeg overvejede det, men blev enig med mig selv om, at jeg var for træt, og højst sandsynligt kun ville bringe mig selv længere ud at svømme.
I stedet så jeg sur ud og gik. Det virkede som den rigtige ting at gøre.