Svar på spørgerunde #1 – Om mig

Mange tak for alle jeres spørgmål. Jeg har valgt at dele dem lidt op:
#1: Om mig
#2: Om bloggen
#3: Om børn
#4: Om alt det andet
Jeg har ikke tegnet alle mine svar, men here goes:

Hvad er din livret?
Jeg kan ikke lide Paella eller tatar, men ud over det er jeg utrolig nem at stille tilfreds – sådan mad-mæssigt.
Min livret bliver fornyet et par gange om ugen, hvor jeg oplever en kødsovs eller en frikadelle der bare er det BEDSTE jeg nogensinde har smagt.
Dog går man aldrig galt i byen med en god lasagne eller en lammesteg!

elsker-mad
Hvor tit spiser du kage?
Alt for sjældent! Jeg tror nemt jeg kunne leve af chokoladekage, hvis det skulle være.

Hvad er din yndlingsmusik, band eller lign?
Det skifter lidt, men jeg vender altid tilbage til David Bowie, Bloodhound Gang, Anne Linnet og Jan Johansson (Jazz på svenska)

Hvordan tackler du facere?
Det gør jeg ikke, de tackler oftest mig. 

Er du sart med bakterier?
Nej ikke rigtig. Jeg tror det er meget svært at være sådan rigtig sart, når man har børn … eller dyr.
Når det er sagt, så fik jeg altså lidt nervøse trækninger da drengen en morgen havde været på toilettet og tørt sig selv – og efterfølgende havde løbet nøgen rundt, ind til vi andre vågnede.
– Eller altså; de nervøse trækninger kom først, da han viste mig HVORDAN han havde tørt sig…
numse-tørring
Hvad er dine yndlingsserier?
Dr. Who, Game of Thrones, Arrested development (på nær seson 4), Twin peaks … og 10.000 andre.
Jeg er en stor fan af serier!


Hvilken film er din yndlings? 
(Jeg håber det er Ringenes Herre, så du skal tegne orker, hobitter og elve)
Jeg elsker fantasyfilm og thrillers – Så Ringenes Herre er faktisk ikke et helt dårligt bud.
– Film som The Matrix, Stranger than Fiction, Fight Club, Batman, Memento, og Harry Potter (og sikkert 100 andre, jeg lige har glemt) skal dog også nævnes i samme åndedrag.
Men her er et ork-hoved. ork-hoved
Hvad arbejder du med når du ikke er på barsel?
Jeg er ikke på barsel mere.
Pt. er jeg på supplerende dagpenge og har, ud over lidt tegneopgaver, arbejde som vikar på en efterskole for autister.
Jeg er uddannet lærer og multimediedesigner.

Hvilken bog ville du helst kunne kravle ind i, så du kunne være en del af handlingen.
Den uendelige historie, helt klart. I fantasiens verden kan alt vel ske.
Men jeg tænker at hvis nu muligheden bød sig, ville det være ret vigtigt, at være specifik om HVEM man ville være…
den-uendelige-historie

Jeg har altid tænkt om spørgerunder

– at de er sådan en lille smule navlepillende og selviscenesættende.

Så det er jo lige mig.
Ud over dette, syntes jeg også det kunne være sjovt at skulle tænke lidt ud af boksen, når jeg skal tegne nogle svar til jer. (Jeg vil ikke love at alt bliver tegnet, men jeg skal gøre mit bedste.)
Så derfor; spørg om hvad I vil, her eller der – så svarer jeg så godt jeg kan.
klar-til-at-tegne

Og vinderne er…

Ved hjælp af Random.org (drengen er i børnehave) har jeg fundet 2 vindere:
Vinderen af muleposen blev Cecilie.
– Og vinderen af T-shirten blev Lotte R.

Tillykke!
Jeg har sendt jer begge en mail.

– Og så igen TAK for alle jeres søde kommentarer, de glæder og varmer!
Engang når jeg bliver rig og mægtig sender jeg jer alle sammen en t-shirt OG en mulepose!
(Muligvis vil alle jeres patter være for lange til t-shirten til den tid … men så kan I vel give den til jeres børnebørn, eller noget.)

I dag har jeg fødselsdag

Konkurrencen er lukket.

– Eller altså bloggen har.
For 1 år siden startede bloggen med dette indlæg.
Meget er sket siden, jeg er begyndt at sove om natten f.eks. … Altså de fleste nætter… nogen gange.

Nå, men føles helt vildt at min lille blog er kommet så langt på bare ét år. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der kan nå at ske i det kommende. Det bliver vildt!
– Og det hele er jo takket være jer!
Jeg ved godt at jeg ikke er super god til at få svaret på jeres kommentarer (og nej, jeg bliver nok ikke bedre), men jeg glædes altid over dem, og tænker at jeg da må have verdens sødeste læsere: – For ikke én gang, har jeg modtaget andet en søde og dejlige beskeder fra jer. I er sgu skønne! Tak!

Verdens sødeste læsere skal naturligvis have nogen gaver. Eller 2 af jer skal.
Derfor trækker jeg lod om denne mulepose og denne t-shirt i str. M (som i øvrigt har det smarte snit, at hvis ens patter er lange nok, kan de titte ud i bunden).
Alt hvad du skal gøre for at vinde er, at skrive en kommentar – om hvilken du vil vinde – herunder.
Jeg trækker vinderne frendag d. 12/9-14.
fødselsdag-1-årPs: Til jer der er ved at brække jer over alle de her konkurrencer – og bare gerne snart vil se nogle tegninger; de kommer. Det lover jeg!

Og vinderen er…

På mandag starter hverdagen igen.
Ferien har været skøn, men jeg må nok indrømme at jeg virkelig har savnet jer -og savnet at tegne til bloggen!
Alle jeres fantastiske kommentarer til ferie-konkurrencen, gjorde bestemt ikke savnet mindre, men hvor var de skønne at læse hver og én! Tak!
Ved drengens hjælp (jeg talte og han sagde stop) har jeg fundet en vinder…
Merete!
Stort tillykke, jeg har sendt dig en mail.
– Og til jeg andre; fortvivl ej, for om et par dage fylder bloggen 1 år, hvilket jo naturligvis betyder gaver. Til jer, fordi I er så søde!

Vi ses meget snart igen.
-Og så håber jeg desuden at I har nydt alle de dejlige gæstebloggere – det har jeg i hvert fald! Tak fordi I ville Den lille Sorte, Nom de Mie, Sol Slej og Live fra Lolland.

Anbefalinger

Her hvor jeg holder ferie, skal I jo have lidt andet at læse. Derfor har jeg lavet et (lille) udpluk af de blogs jeg følger og mener I også vil kunne lide.
I er meget velkomne til, at kommentere hvis I mener jeg har overset nogen.

Den lille sorte er en tegne-blog om Kiras hverdag. Jeg har fulgt med i mange år, og jeg elsker hendes skæve og sjove hverdagsbeskrivelser.
Jeg er vild med Kiras tit tøre humor og den lidt underspillede streg.
-Og så er Kira i øvrigt virkelig sjov og skøn, i virkeligheden også.

På Stinestregen tegner Stine om sit liv.
Jeg er ret sikker på at mange af jer allerede kender hende, for hun er en af danmarks største tegne-bloggere. – Og med god grund; for Stine er både sjov og alsidig og så er hun en utrolig dygtig tegner.

Hverdags Nadia – endnu en tegneblog der er værd at følge.
Jeg er vild med at Nadia bryder ‘normen’ og tegner alle som dyr. Desuden er hun også ret sjov – hende gravhunden.

Nom de Mie er en blog jeg først for nylig er begyndt at følge.
Jeg må indrømme at det var Mies LEGO-opstillinger der i første omgang tiltrak mig, men jeg har heldigvis også øjenene op for hendes tekster.

Live fra Lolland – en blog jeg efterhånden har anbefalet mange gange. Men jeg gør det meget gerne igen; for Live fra Lolland er muligvis den sjoveste blog der findes i Danmark.
Kristina er i øvrigt også ganske sjov privat (eller sådan over-nettet-privat) -og sød.

Sneglcille er jeg også sikker på at mange af jer kender.
Jeg har faktisk været med helt fra begyndelsen, da jeg var i en online-graviditetsgruppe med hende dengang vi ventede vores drenge (og hun startede sin blog)
Cecilie skriver om sit liv på Vesterbro med sønnen Otto. Der findes mange af den slags bloggere, men Sneglcille har altså lige det dér ekstra, der gør at det er hende jeg gang på gang vælger til.

Superheltemor er endnu en ‘mor-blog’ jeg har fulgt i mange år.
Med ikke mindre end 4 piger, må navnet Superheltemor siges at være velvalgt (også selvom den egentlige grund til navnet, er en helt anden)
Denne blog er en af de eneste skrevne, der har fået mig til at græde af grin. Flere gange.

Endnu en blog I sikkert kender er Marens blog.
Maren er hvad jeg vil kalde min all time favorite-blogger! Det hun kan med tændstiks-mænd (og damer), kan kun gøre alle os andre tegne-bloggere misundelige.

Sol Slej skriver noveller. – Og hun skriver dem godt!
Jeg elsker hendes humor og hendes måde skabe billeder ved hjælp af ord.
Hvor Maren kan gøre mig misundelig med hendes tegnerier, kan Sol gøre det med hendes skriverier.

En anden der skriver godt er Annebredahl (tidligere O’manne light). Også her er en blog jeg har fulgt i mange år.
Anne lever med sclerose, hvilket fylder en del på hendes blog. Jeg elsker Annes måde at skrive på – længere er den ikke.

Sidst, men bestemt ikke mindst er Katrines BlogBog. Jeg er først for nylig stødt på Katrines blog, men jeg er allerede stor fan. Katrine tegner om stil liv. Jeg er vild med hendes korte tekster og skønne tegninger. Nå ja; og en smule misundelig på at hun tegner så skide godt.
______________

… Og så er jeg også nødt til at nævne 2 sider der bare er fantastiske at kigge på:

I need a guide er en sand guldgrube for alle kreative sjæle.

Ulrika bag Ulicam tager de skønneste billeder, og tegner de skønneste tegninger.
Det er også ren guf for øjenene.

Ferie-konkurrence

Jeg har længe haft lyst til at lave nogle postkort – hvilket jeg nu endelig har fået gjort.
Muligvis kommer de med tiden til salg her på bloggen – men for nu kan én heldig vinder, vinde et sæt med disse 4.
Alt hvad du skal gøre er, at skrive en kommentar til dette indlæg (her på siden) – så trækker jeg lod når jeg kommer hjem d. 31/8.
postkort-min-seng postkort-lange-patter postkort-kold-kaffepostkort-sover-næsten

Det er altså lidt blæret

– sådan at få lov at gæsteblogge hos selveste Live fra Lolland!
Hvis I ikke allerede kender Live fra Lolland, burde I virkelig tage et smut derhen.
Gør I det er jeg næsten sikker på, at I får lyst til at blive hængende.

– Min lille grimme dame er i hvert fald meget glad for, at være på besøg ovre hos hende med den lyserøde kjole og de store tænder.

Måske er jeg også lidt forkælet

– men jeg er jo vant til at mine besøgstal kun går en vej; op.
Når de så pludselig bevæger sig først sådan lidt ligeud og så lidt ned kan man godt blive bange og tænke om alle har forladt en, eller om man simpelthen ikke er sjov mere.

At jeg pt. befinder mig i en efter-barselsboble og primært er i mit eget selskab, mener jeg er sagen uvedkommende.
Jeg mener; det er jo ikke fordi det er unormalt, at omtale internettet som ‘sin bedste ven’. – Er det?
Mangler læsere

Ind i mellem får jeg en genial idé.

– Det ofte lige inden jeg falder i søvn, at de kommer. Ideerne.
Jeg kan godt blive sådan helt høj af begejstring, over mine egne geniale indfald.
– Og jeg kommer ofte helt op at køre, over de fantastiske tegneserier jeg ligger og udtænker.
Imens jeg ligger der og udtænker plottet, tænker jeg ting som: ‘NU sker det! – Nu bliver jeg sgu en landskendt tegner’ Eller ‘Hvor er jeg dog talentfuld! Denne tegneserie bliver min vej til berømmelsen!’

Efter sådan en nat er det altså lidt af et antiklimaks, at finde en skitse noget nær denne, på natbordet morgenen efter…
Sære mænd

Det ville være så røv-fedt

– hvis det ikke også var lidt trist.
Sagen er den, at jeg er kommet i gang med nogle tegneprojekter -ud over bloggen altså.
Det ene er hemmeligt, det andet er stadig på tegnebrættet (hø hø) – men det tredje er, at jeg fra næste måned starter et samarbejde med Forældreliv.dk, som jeg 2 gange om måneden skal tegne til.
Jeg er vildt oppe og kører over alle 3 ting, som alle er et skridt på vejen mod at kunne leve af det her tegne-‘pjat’.
Det er vildt!

Men, for der er desværre et men, ting tager tid – og tegnerier og ideudvikling tager meget tid.
– Og det gør det der med at være mor, i øvrigt også.
Derfor er jeg nødt til at skærer lidt ned her på bloggen.
Jeg har ikke tænkt mig at forsvinde, men jeg er nødt til at droppe det med nye indlæg (næsten) hver dag og nøjes med 3-4 indlæg om ugen.
Det er rigtig ærgerligt, men sådan må det være for nu.

Jeg håber I har lyst til at læse med alligevel.