Anbefalinger

Her hvor jeg holder ferie, skal I jo have lidt andet at læse. Derfor har jeg lavet et (lille) udpluk af de blogs jeg følger og mener I også vil kunne lide.
I er meget velkomne til, at kommentere hvis I mener jeg har overset nogen.

Den lille sorte er en tegne-blog om Kiras hverdag. Jeg har fulgt med i mange år, og jeg elsker hendes skæve og sjove hverdagsbeskrivelser.
Jeg er vild med Kiras tit tøre humor og den lidt underspillede streg.
-Og så er Kira i øvrigt virkelig sjov og skøn, i virkeligheden også.

På Stinestregen tegner Stine om sit liv.
Jeg er ret sikker på at mange af jer allerede kender hende, for hun er en af danmarks største tegne-bloggere. – Og med god grund; for Stine er både sjov og alsidig og så er hun en utrolig dygtig tegner.

Hverdags Nadia – endnu en tegneblog der er værd at følge.
Jeg er vild med at Nadia bryder ‘normen’ og tegner alle som dyr. Desuden er hun også ret sjov – hende gravhunden.

Nom de Mie er en blog jeg først for nylig er begyndt at følge.
Jeg må indrømme at det var Mies LEGO-opstillinger der i første omgang tiltrak mig, men jeg har heldigvis også øjenene op for hendes tekster.

Live fra Lolland – en blog jeg efterhånden har anbefalet mange gange. Men jeg gør det meget gerne igen; for Live fra Lolland er muligvis den sjoveste blog der findes i Danmark.
Kristina er i øvrigt også ganske sjov privat (eller sådan over-nettet-privat) -og sød.

Sneglcille er jeg også sikker på at mange af jer kender.
Jeg har faktisk været med helt fra begyndelsen, da jeg var i en online-graviditetsgruppe med hende dengang vi ventede vores drenge (og hun startede sin blog)
Cecilie skriver om sit liv på Vesterbro med sønnen Otto. Der findes mange af den slags bloggere, men Sneglcille har altså lige det dér ekstra, der gør at det er hende jeg gang på gang vælger til.

Superheltemor er endnu en ‘mor-blog’ jeg har fulgt i mange år.
Med ikke mindre end 4 piger, må navnet Superheltemor siges at være velvalgt (også selvom den egentlige grund til navnet, er en helt anden)
Denne blog er en af de eneste skrevne, der har fået mig til at græde af grin. Flere gange.

Endnu en blog I sikkert kender er Marens blog.
Maren er hvad jeg vil kalde min all time favorite-blogger! Det hun kan med tændstiks-mænd (og damer), kan kun gøre alle os andre tegne-bloggere misundelige.

Sol Slej skriver noveller. – Og hun skriver dem godt!
Jeg elsker hendes humor og hendes måde skabe billeder ved hjælp af ord.
Hvor Maren kan gøre mig misundelig med hendes tegnerier, kan Sol gøre det med hendes skriverier.

En anden der skriver godt er Annebredahl (tidligere O’manne light). Også her er en blog jeg har fulgt i mange år.
Anne lever med sclerose, hvilket fylder en del på hendes blog. Jeg elsker Annes måde at skrive på – længere er den ikke.

Sidst, men bestemt ikke mindst er Katrines BlogBog. Jeg er først for nylig stødt på Katrines blog, men jeg er allerede stor fan. Katrine tegner om stil liv. Jeg er vild med hendes korte tekster og skønne tegninger. Nå ja; og en smule misundelig på at hun tegner så skide godt.
______________

… Og så er jeg også nødt til at nævne 2 sider der bare er fantastiske at kigge på:

I need a guide er en sand guldgrube for alle kreative sjæle.

Ulrika bag Ulicam tager de skønneste billeder, og tegner de skønneste tegninger.
Det er også ren guf for øjenene.

Share

4 meninger om “Anbefalinger”

  1. Jeg mener helt bestemt, at du har overset “Scandinavia and the world”: Tegnede personificeringer af lande, som giver et sjovt twist på indbyrdes forhold og situationer. Noget af det bundet op på fakta – andet bare twisted humor. Gør dig en tjeneste og start med starten – det er sjovt at følge tilblivelsen af de forskellige karakterer.

    Så læser jeg også “Blogsbjerg”, som var den allerførste blog jeg nogen sinde begyndte at læse. Igen: Hvis du starter fra begyndelsen, så får du dannelseshistorien af den person, der nu er Linda-mor-til-Anton. Hun har en skarp og satirisk stil, som jeg er vild med – jeg kan græde af grin over hende.

  2. Prøv at tjekke tegnehanne.no Den er også ret sjov. Desværre kan der gå længe imellem at hun lægger noget op. Til gengæld vil den også kunne få dig til at græde – af grin.
    Venlig Hilsen
    Anne

  3. Ha ha Gerda – Ja, det har jeg bestemt, den er da fantastisk!
    Blogsbjerg kender jeg godt, og har før været ret fast læser, tak fordi du huskede mig på hende 🙂

    Åh, Tegnehanne er også fantastisk!
    Jeg overvejede også at tage hende med, men syntes netop ikke rigtig at der sker noget derover mere – så jeg undlod.
    – Men ja, der er også rig mulighed for at græde af grin!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *