-at damen kaldte pigen ‘ham’.
Jeg tænkte da på at rette hende -men så fik jeg det ikke gjort.
Til sidst føltes det så dumt, at begynde at forklare, så jeg kaldte hende også for ‘ham’ et par gange. Bare så det ikke virkede dumt.
Det havde fungeret fint, om ikke min kæreste var kommet.
Jeg valgte at svare vredt ‘nej’ og gå.
Jeg orkede virkelig ikke at forklare.
Jeg googlede “det er nok fordi” og fandt dette skønne blog indlæg.
“Det er nok fordi” er alle gode historiers motor. Når vi tillader os at sige det, så handler det ikke længere om det som vi ved, men om det som vi tror, mener eller bare kom til at tænke eller sige.
Tak for det 🙂