Jeg blev nødt til det

– Vi havde jo ikke andet slik i huset.
Hvem var det også der havde fået den dumme idé, at nu skulle vi alle sammen leve sundere, og ikke have slik liggende og friste?!
Altså jeg blev jo nødt til at spise af drengens weekend-morgenmad. Vi havde jo ikke andet!
Jeg tog jo bare en lille skål, og så droppede jeg mælken. Det var næsten som om jeg ikke spiste noget.
Der stod også noget med fuldkorn på pakken. Hvor slemt kunne det være?