Jeg havde jo sådan set svaret ham én gang

– jeg fik bare sagt det så lavt, at jeg blev i tvivl om han hørte det.
Naboen altså. Ham jeg mødte da jeg var på vej ud og gå en tur.
Han sagde: ‘Sikke et dejligt vejr at gå en tur i’ og jeg svarede: ‘Ja, det er lige hvad det er.’
Jeg fik bare sagt det alt for lavt og med ansigtet lidt væk.
Måske havde han ikke hørt mig, og ville syntes jeg var ganske uhøflig sådan ikke at svare. Måske havde han hørt mig og ville syntes jeg var sær hvis jeg gentog.
Ærlig talt følte jeg mig fanget. Jeg ville jo også gerne opretholde det gode naboskab.
Jeg prøvede at tænke scenarierne i gennem i hovedet, i mens jeg kiggede på ham i håbet om at han ville tilkendegive hvorvidt han havde hørt mig eller ej.Det var umuligt for mig at bedømme om han havde, eller ikke havde hørt mig. Til sidst valgte jeg at gentage i en høj vred tone og gå.
Det virkede som det eneste at gøre.