1.1.2020

Kære dagbog …
Ja, hvad pokker skal jeg egentlig tegne om?

Som de af jer, der følger med på Instagram eller Facebook måske ved, så har jeg sat mig for at hverdags-dokumenterer året 2020. Jeg har sat mig for hver dag, at tegne et neddyk i min hverdag og lægge en god del af tegningerne her -eller på sociale medier.

Nogle vil måske mene, at dag 1 er lidt tidligt at få tegneblokering.
Nogle vil måske også mene, at jeg skulle have gennemtænkt projektet lidt bedre.
‘Nogle’ refererer muligvis til mig selv.

Men det er faktisk ikke så let – for skal mit neddyk være sjovt? Skal det være alvorligt? Kedeligt? Skal det være det vigtigste – eller det mest banale?

Jeg kunne nemt lave en dagbog udelukkende med hverdagssituationer som madpakkesmøring, tandbørste-børstning, “Hvem-fik-mest-kakaomælk-i-glasset”-børnediskurering … og den slags.

Men jeg kunne også lave en ret alvorlig dagbog. En dagbog med neddyk i sorg, angst og kærlighed.

Jeg ved at der kommer til at ske utrolig meget i dette år 2020: Der kommer til at ske store ting, ting der vil give mavepustere og vender livet på hovedet og ryster en godt og grundigt, både på godt og ondt.
– Og jeg ved at familielivet, med alle de små hverdagskrøller, kommer til fortsætte sideløbende.

Men kære dagbog – hvad skal jeg dog vælge at tegne i dig?

Share

8 meninger om “1.1.2020”

  1. Hvad med
    Lidt af hvert
    Stort og småt
    Hvad vi fik lært
    Skidt og godt
    Livets spas og komik
    Al slags latterlig politik
    Vigtigt for dine og dig
    Jeg glæder mig 🙂

  2. Rigtig godt nytår og tak for 2019 🙂
    Sort skærm er jo også et godt udtryk 🙂
    Hverdags tegning lyder godt, men sorg, angst, kærlighed, politisk budskab, humor mv kan også være spændende.
    Jeg glæder mig til at følge med 🙂

  3. Ser frem til at følge med 🤩 Stort/småt, surt/sødt, livets lærestrege, ordspil, dagligdagsglæde, vemod, strøtanker og tanketorske, håb og drømme, glimt af dårlige dage og hverdags-liv.

  4. Hvor dejligt at komme herind og finde en masse nye indlæg! Og spændende at I skal ud at rejse! Det glæder jeg mig til at læse om/se tegninger af 🙂
    Som mor til to (dreng og pige) synes jeg altid, at du rammer plet med dine hverdagstegninger 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *