Kære dagbog …
Ja, hvad pokker skal jeg egentlig tegne om?
Som de af jer, der følger med på Instagram eller Facebook måske ved, så har jeg sat mig for at hverdags-dokumenterer året 2020. Jeg har sat mig for hver dag, at tegne et neddyk i min hverdag og lægge en god del af tegningerne her -eller på sociale medier.
Nogle vil måske mene, at dag 1 er lidt tidligt at få tegneblokering.
Nogle vil måske også mene, at jeg skulle have gennemtænkt projektet lidt bedre.
‘Nogle’ refererer muligvis til mig selv.
Men det er faktisk ikke så let – for skal mit neddyk være sjovt? Skal det være alvorligt? Kedeligt? Skal det være det vigtigste – eller det mest banale?
Jeg kunne nemt lave en dagbog udelukkende med hverdagssituationer som madpakkesmøring, tandbørste-børstning, “Hvem-fik-mest-kakaomælk-i-glasset”-børnediskurering … og den slags.
Men jeg kunne også lave en ret alvorlig dagbog. En dagbog med neddyk i sorg, angst og kærlighed.
Jeg ved at der kommer til at ske utrolig meget i dette år 2020: Der kommer til at ske store ting, ting der vil give mavepustere og vender livet på hovedet og ryster en godt og grundigt, både på godt og ondt.
– Og jeg ved at familielivet, med alle de små hverdagskrøller, kommer til fortsætte sideløbende.
Men kære dagbog – hvad skal jeg dog vælge at tegne i dig?
Hvad med
Lidt af hvert
Stort og småt
Hvad vi fik lært
Skidt og godt
Livets spas og komik
Al slags latterlig politik
Vigtigt for dine og dig
Jeg glæder mig 🙂
Jeg tror aldrig at nogen har skrevet en kommentar som et digt før.
Hvor er det fint, tak ????
Rigtig godt nytår og tak for 2019 🙂
Sort skærm er jo også et godt udtryk 🙂
Hverdags tegning lyder godt, men sorg, angst, kærlighed, politisk budskab, humor mv kan også være spændende.
Jeg glæder mig til at følge med 🙂
Tak for din kommentar.
Det ender nok med en god blanding 🙂
Godt nytår til dig også.
Ser frem til at følge med ???? Stort/småt, surt/sødt, livets lærestrege, ordspil, dagligdagsglæde, vemod, strøtanker og tanketorske, håb og drømme, glimt af dårlige dage og hverdags-liv.
Det er jeg glad for ☺️
Mon ikke det også ender med at blive lidt af det hele? Det tror jeg.
Hvor dejligt at komme herind og finde en masse nye indlæg! Og spændende at I skal ud at rejse! Det glæder jeg mig til at læse om/se tegninger af 🙂
Som mor til to (dreng og pige) synes jeg altid, at du rammer plet med dine hverdagstegninger 🙂
Kan man i øvrigt ønske sig mere indhold om Bahnepigen? 🙂