Jeg har aldrig været god til smalltalk

– dog har 6 måneder med en baby som primær samtalepartner, ikke gjort sagen bedre.
Det var jo ellers ret simple spørgsmål, de rare forældre fra drengens børnehave, stildte mig. Jeg viste bare ikke hvad jeg skulle svare.
Jeg overvejede længe et godt svar, men valgte til sidst bare at ryste på hovedet og langsomt trække mig væk fra dem.
dårlig-social
Jeg tror ikke de bemærkede noget.

Det var mig der havde skrevet pik og lort

– med skumbogstaverne på legetæppet.
Jeg syntes egentlig det var ganske sjovt, og så meget sjovt sker der jo heller ikke for tiden, så jeg lod det stå.
Og så glemte jeg det.
Desværre gjorde det stemningen så underlig akavet da sundhedsplejesken var på besøg.
Jeg kunne se at hun havde bemærket det, og hun kunne se, at jeg kunne se det. Jeg overvejede at forklare, men tænkte at en forklaring muligvis ville gøre situationen værre.
Så jeg sagde ingenting.
frækt-legetæppe
Åbenbart vidste hun heller, ikke hvad hun skulle sige til det. Og så var vi stille en stund.