– Det var jo ikke fordi jeg ville være irriterende… jeg ville jo bare lave remoulade og få brugt alle de grønne tomater vi har i haven.
Det var heller ikke for at mase – jeg ville bare lige snuppe et par squash – til remouladen, forstår du.
Jeg plejer jo kun at skulle bruge 2, det var derfor jeg ikke tog dem alle sammen på én gang… det var min fejl, det indrømmer jeg.
– Men jeg blev jo nødt til at hente nogle flere.
Løg!
Man skal jo også bruge løg i remoulade! Ret mange løg vidst nok. Flere end vi lige havde derhjemme.
Jamen søde nettomedarbejder, det var jo for din skyld at jeg kravlede -For ikke at være alt for irriterende.
Jeg er ked af, at du blev så forskrækket…
Jeg ville virkelig ønske, at jeg havde tænkt mig om, inden alt det med løg og squash… Men ser du rare nettomedarbejder, jeg havde glemt det med gæsterne.
Jeg havde jo slet ikke tid til at få lavet den remoulade!
Alle de squash ville jo bare ligge og rådne! Jeg er virkelig imod madspild, forstår du.
…Det var da for din skyld at jeg lagde dem tilbage, og ikke bare smed dem et tilfældigt sted… det forstår du godt, gør du ikke?
Løg!
Jamen vi havde jo løg i kolonihaven! Mange løg!
Jeg indrømmer; jeg burde slet ikke have taget de løg til at starte med. Men jeg havde jo glemt dem i kolonihaven, ser du.
… Og jo, det var dumt at kravle igen. Jeg burde virkelig havde lært af min fejl.
Undskyld.
