Det var jo den sidste

– Altså den sidste lakrids i pakken.
Jeg havde glædet mig til at spise den, men havde kun lige fået den ind i munden, da jeg kom til at hoste og den røg ud.
Faktisk overvejede jeg det ikke, da jeg satte mig i vejkanten og fiskede den op og ind i munden igen.
Det var jo den sidste.
Det var først da den pæne far fra drengens børnehave pluselig stod der, at jeg overvejede om det nu havde været den rigtige beslutning, at tage lakrisen direkte fra jorden og ind i munden.
Jeg mener; Han kunne jo tro at jeg var ulækker.
spiser-fra-jorden

Normalt er jeg faktisk ikke så ulækker

– men jeg har lige været syg, og er det egentlig stadig. Desuden skulle jeg jo bare lige på tanken efter noget chokolade, og så hjem under dynen igen.
Jo jo, jeg kunne da havde redt mit hår, vasket mit ansigt, eller have taget noget rigtigt tøj på – og måske smidt det jeg har boet i, i 2 døgn til vask.
Det virkede bare så uoverskueligt, og jeg skulle jo kun lige på tanken.
Jeg kunne da ikke vide at jeg ville løbe ind i min gamle klassekammerat, der lige skulle tanke på vej til vigtige ting.
gammel-klassekammerat