Drengen har sidste skoledag i dag. Sidste dag som 1 klassebarn.
Jeg har også sidste skoledag i dag. Det vil sige, eleverne fra den skole hvor jeg arbejdede, har sidste skoledag i dag.
Min egen sidste skoledag ligger et par uger tilbage, hvor mit drømmejob ændrede sig til et job, jeg ikke længere kunne se mig selv i. Jeg øver mig i at lytte til mig selv; jeg var dygtig og sagde stop.
Hvad så nu?
Søger man her på bloggen vil ordene “Hvad så nu?”, nok komme op en hel del gange; jeg har stået her før og ikke vidst hvilken vej jeg skulle gå, eller hvilke veje der overhovedet var farbare.
De sidste mange år, har været mere uden arbejde end med. Jo, uddannelse, barsel og plejeorlov har taget sin del, men arbejdsløsheden har også fyldt.
Nu er jeg her igen.
Hvad så nu?
Jeg har været i folkeskolen, men var jeg blevet der længere, er jeg ret sikker på, at jeg var gået ned med stress.
Jeg har været i specialundervisningen, og selvom jeg har været god til at skjule det for mig selv, så er dette arbejde heller ikke sundt for min psyke.
Desværre, for jeg holder utrolig meget af mennesker og af børn. Jeg holder af at undervise og af at fortælle.
Hvad så nu?
Hvad gør en arbejdsløs lærer nu?
Tør den arbejdsløse lærer at springe ud i uvishedens land, og åbne for skivebordsskuffen hvor ideerne ligger i hobetal? Kan hun overhovedet det? Har hun selvdisciplin nok? Har hun råd? Og er hun overhovedet så dygtig, som hun selv går og tror?
– Eller ender hun med at skrive igen om et halv års tid; “Hvad så nu?”