Tag: hej-hej

– at snakke med den anden mor på legepladsen, imens drengene legede.
Hun virkede også til at have hygget sig, da vi sagde ‘hej-hej’ første gang.
Men så havde jeg glemt mine solbriller, og bad drengen vente imens jeg gik tilbage efter dem.
De var der godt nok ikke, men så gik jeg jo forbi moren igen.
Jeg tænkte at det da ville være uhøfligt ikke at sige farvel, nu jeg gik lige forbi hende. Så jeg sagde ‘hej-hej’ igen.
…
Og så kom jeg i tanke om at solbrillerne vist lå ved gyngen. Ja, det var dér drengen havde lånt dem, og så smidt dem.
Så jeg gik tilbage igen.
Denne gang ville jeg heller ikke være uhøflig, og selvom jeg godt fornemmede at stemningen var blevet en smule akavet, sagde jeg ‘hej-hej’ igen.
Solbrillerne var der ikke.

Da jeg kom tilbage, mente drengen desværre, at han havde lagt mine solbriller på bordet.
Jeg må indrømme at jeg overvejede ganske meget om de var det værd, solbrillerne. Men så igen, foråret er jo lige startet, og det ville da være surt ikke at have nogen solbriller.
Så jeg gik tilbage.
Egentlig tænkte jeg, at jeg ville sige noget til moren om at det altså var pga. de forsvundne solbriller, og ikke bare fordi jeg var sær, at jeg rendte frem og tilbage og sagde ‘hej-hej’.
– Men så virkede hun pludselig så sur, som hun stod der og undgik mit blik, at det var svært at komme med en lang forklaring. Så jeg nøjes med at sige ‘hej-hej’ igen.

Da jeg kom tilbage havde drengen fundet mine solbriller i hans lomme.