– over at drengen kunne løbe så hurtigt gennem regnen, at han slet ikke blev våd.
Min manglende entusiasme havde muligvis at gøre med, at jeg selv var gennemblødt. – Og at grunden til dette var, at jeg havde stået der i regnen, i adskillige minutter og kaldt på drengen, alt imens han stod under halvtaget og tog tilløb til at fræse afsted.
Så nej, jeg var ikke imponeret.
Videre til indhold
Hverdag værd at gemme