– og slet ikke over for drengen.
Det var bare lige som at jeg måtte komme med et eller andet modspil, efter at han i 15 minutter, havde belært mig om hvor fantastisk klog han var, og om hvor meget mere end mig han vidste. Om alting!
Det var jo derfor jeg begyndte at snakke lidt om DNA-molekyler og celledelinger.
…
Det var altså virkelig sagt mest i sjov, rare mennesker. Havde I dog bare hørt de foregående 15 minutter.
Videre til indhold
Hverdag værd at gemme