Eller begge dele?
For er det ikke det, det (også) betyder, at være blogger? At man blotter sit liv for omverdenen og håber på, at de trykker “like” de rigtige steder?
Egentlig har jeg nok altid været en lidt dårlig blogger, lige på dét punkt. Selvom jeg deler ganske meget fra mit liv, er det oftest de lidt mindre ting -sjove hverdagssituationer, for det meste.
De store ting skriver jeg ikke meget om, heller ikke selvom jeg godt ved at det faktisk er netop det vi bloglæsere gerne vil have, mig selv inklussiv.
Jeg kan også se, at indlæg som dette om arbejdsløshed og dette om min mors sygdom er nogle af de mest læste. Indlæg der går lidt tættere på.
Jeg holder meget af at lave de indlæg, der er lidt dybere end et ‘ha-ha’.
Ind i mellem går det bare for tæt på. I perioder hvor jeg i forvejen er lidt afskrællet, sådan rent følelsesmæssigt, er det svært at åbne op og dele. Sådan er det lige for tiden, derfor deler jeg heller ikke så meget om min mor herinde. Heller ikke selvom det netop er hende, hendes sygdom og min plejeorlov der fylder i mit liv og i mit hoved. -Nok netop derfor. Det går for tæt på.
Samtidig føles det underligt at blande hverdagshumor med noget så meget i den anden grøft.
Jo-jo jeg skrev godt nok at det var planen, men det blev sgu for underligt i mit eget hoved, i hvert fald lige nu.
Jeg kommer helt sikkert til at skrive og tegne mere om min mor, men det bliver på et tidspunkt hvor det hele er kommet mere på afstand.
Om det ikke føles mærkeligt, at tegne om lange patter, kold kaffe og skøre børnehistorier, når nu sygdommen og alt det triste fylder så meget i mit liv?
Jo.
Ind i mellem føles det sgu da vildt underligt og overfladisk -men det er også mit tilflugtssted, hvor min hjerne får lov til at tænke på andet end sygdom og død, for der er heldigvis også andet! Meget andet.
Tak fordi I læser med!
Det er sjovt, hvordan vi alle sammen er draget af de personlige blogindlæg. Det er det, der virkelig fanger. På den ene side kunne man måske sige, at det er fordi, vi er sådan nogle, der bare elsker det der med at “snage” i andre folks liv – sladder osv. Men man kunne også vælge at se det som, at vi faktisk bare er godt og gammeldags nysgerrige på, hvordan det går den anden og hvordan den anden har det. Af medfølelse.
Jeg forstår dig sagtens, når du siger, at man føler, man blotter sig som blogger. Det gør man jo. Men det er netop også det, der på samme tid er ret fantastisk, og jeg oplever selv, at det, selvom det kan være nok så skræmmende, også kan føles som en lettelse – at bare vise sig (i hvert fald dele af sig selv) uden filter.
Mange bloggerhilsner fra http://klarajanina.dk/
Hej Klara.
Tak for din besked 🙂
Jamen det tror jeg at du har meget ret i. -Det med at vi er nysgerrige.
Jeg er også all for at vise sig uden filter, hvilket jeg går ret meget op i at gøre herinde. Det kan bare være svært når livet pludselig banker en gevaldigt i hovedet…
Jeg er af den opfattelse, at der er forskel på personlig og privat og at det er en god idé at skelne mellem en dagbog og en blog 🙂
Meget fint sagt Kirsten – det tror jeg du har meget ret i.
Jeg er SÅ glad for, at vi må læse med 😀 Og det er uanset, om du er blogger eller blotter – eller begge dele!
http://www.marieschleidt.bloggersdelight.dk
Tak Marie!
Super dejlig kommentar!