– Det så bare virkelig sjovt ud, damens spil.
Egentlig ville jeg bare lige kigge lidt og så vende mig væk og passe mig selv, som jeg godt ved man skal, når man er ude blandt andre mennesker.
– Men det var sådan et spændene spil, damens, sådan et hvor man skulle finde 3 ens frugter på stribe.
Jeg sad der og prøvede at finde ud af hvad, damens næste træk ville blive; mon hun ville tage de gule bananer? Eller æblerne?
Hun burde virkelig tage de blå vindruer – der ville hun jo kunne få 5 på én gang.
Ej, men damen var altså også virkelig dårlig til det!
…
Jeg ville jo bare hjælpe hende lidt.
Undskyld søde dame.
Du havde ikke behøvet at skifte plads, vi kunne sikkert sagtens havde nået til bane 37, sammen.