– Jeg ville bare lave lidt sjov med min kæreste, der stod på terrassen.
Det var virkelig kun min mening at kaste den hen i busken… Men så var det, at der ligesom kom lidt for meget sving på skovlen.
…
Altså jeg havde da heller ikke set, at hun stod der – vores forsagte nabo. Ellers ville jeg slet ikke have lavet den slags sjov. Det er da klart.
– Men helt ærligt; så kunne hun da også selv lade være med, at luske rundt på den måde. Så er det jo, at den slags sker!
Kategori: Nabo
Jeg ville jo ikke stjæle hans post
– Jeg ville bare tage reklamerne tilbage.
Altså dem jeg lige havde lagt i hans postkasse, fordi de var blevet lagt i min ved en fejl.
Vi får ikke reklamer, og så var det at jeg tænkte, at det da kunne være sjovt sådan lige at bladre dem igennem, nu hvor jeg havde muligheden.
Jeg kunne da ikke vide, at de var så svære at få op igen.
…
– Og ja, okay; jeg skulle da nok have sagt noget andet, da han pludselig dukkede op. Det kan jeg da godt se nu.
Men jeg blev altså lidt perpleks, så det var det eneste jeg kunne finde på. I øvrigt kunne det da godt have været sandt!
Jeg havde jo sådan set svaret ham én gang
– jeg fik bare sagt det så lavt, at jeg blev i tvivl om han hørte det.
Naboen altså. Ham jeg mødte da jeg var på vej ud og gå en tur.
Han sagde: ‘Sikke et dejligt vejr at gå en tur i’ og jeg svarede: ‘Ja, det er lige hvad det er.’
Jeg fik bare sagt det alt for lavt og med ansigtet lidt væk.
Måske havde han ikke hørt mig, og ville syntes jeg var ganske uhøflig sådan ikke at svare. Måske havde han hørt mig og ville syntes jeg var sær hvis jeg gentog.
Ærlig talt følte jeg mig fanget. Jeg ville jo også gerne opretholde det gode naboskab.
Jeg prøvede at tænke scenarierne i gennem i hovedet, i mens jeg kiggede på ham i håbet om at han ville tilkendegive hvorvidt han havde hørt mig eller ej.
Det var umuligt for mig at bedømme om han havde, eller ikke havde hørt mig. Til sidst valgte jeg at gentage i en høj vred tone og gå.
Det virkede som det eneste at gøre.
Jeg ved jo, at vores toilet er meget lydt.
– Men jeg tænkte ærlig talt ikke over det, da drengen blev ved og ved og ved at kalde, imens jeg sad derude.
Det var først da jeg hørte overboen pusle rundt, at jeg blev pinlig bevidst om min situation.
Efter erkendelsen lavede jeg min stemme mørkerer, og kaldte på ‘Sidsel’ efter mere toiletpapir.
På den måde fik jeg snøret vores overbo til at tro, at det var min kæreste der sad derude og råbte om hans bedrift.