En læserhistorie

Tidligere i dag efterspurgte jeg jeres ønsker til hvad jeg skulle tegne.
Set i bagklogskabens lys, var sådan en solrig lørdag midt i påskeferien måske ikke lige tidspunktet, at sætte sådan noget i søen.
Alligevel kom I med nogle ret gode historier og bud på hvad jeg skulle tegne. Mange tak!
Jeg har valgt en ud, som jeg virkelig godt kan genkende.

 

Hjemme hos Charlotte…

– Gemmer nullermændene sig så snart de høre støvsugeren. Det er først når den er blevet sat væk, at de kommer frem igen.
De er nogle lede sataner, de nullermænd, for de største i flokken kommer selvfølgelig først frem når der kommer gæster; Så springer de frem fra deres skjul, og roder rundt på gulvet, så det ser ud som om der aldrig bliver støvsuget.
Forbandede nullermænd!
Nullermænd og gæster

Vil du tegne noget til mig?

Ja, det vil jeg faktisk gerne.

Mange af jer har gennem tiden delt jeres sjove historier med mig og ofte har jeg tænkt, at de lå lige til tegnehånden!

Derfor prøver jeg lige noget nyt af herinde; I får lov til at bestemme hvad jeg skal tegne. Der er ingen begrænsninger, det behøver ikke at være en historie.

Smid en kommentar her eller på Facebook, så vælger jeg en ud, og tegner den i aften. Jeg håber I vil være med.