-Heller ikke selvom hun virkelig vár meget smattet ind.
Jeg prøvede faktisk bare at sige skat…

Hverdag værd at gemme
-Heller ikke selvom hun virkelig vár meget smattet ind.
Jeg prøvede faktisk bare at sige skat…
Tænkte jeg.
På vej hen til bilen indprentede jeg mig den om og om igen.
…
Måske jeg starter med at lære bilmærket.
Jeg er kun glad for at svare på alle drengens spørgsmål. Virkelig.
Men ind i mellem får han alligevel taget mig lidt med bukserne nede, som man siger.
Jeg tror vi holder en lille pause med STRID tegneserierne.
Altså drengen havde egentlig, ville lave en med ketchup i også… men så havde han ikke haft flere valnøddeskaller, og så var det altså bare blevet til denne éne valnøddeskal med mayo. Derfor.
-Men kender man svaret, så skal man ikke sidde og putte med det; det har jeg jo altid lært.
…
Tilsyneladende er der undtagelser.
Jamen jeg holder da også af dukke Lise, det er slet ikke det.
Men for pokker hvor er hun sløv til at få tøj på ind i mellem!
Og ja, her er da lidt koldt for tiden.
Alligevel synes jeg at drengen overdriver en smule.
Vi kalder ham den blå orm.
Vi fandt ligesom aldrig helt gejsten igen, efter at havde rentgjort sengen, pigen, dynen, puden, bamsen, væggen, gulvet og bøgerne på gulvet for bræk.
Den var ligesom bare død.
Fordelen ved at arbejde hjemme, er at det giver tid til den hyggelige cykeltur med ungerne om morgenen.
Det er jo også så sundt, både for miljøet, kroppen og humøret.
…
Hurra.
Men jeg ER altså ikke en af de de nytårsfortsæt-løbere!
Jeg har faktisk løbet længe.
…Jeg var bare i VIRKELIG dårlig form da jeg startede, det er derfor jeg ikke er bedre.
– Men nu kan jeg ikke helt vurdere om hun er virkelig god til at lege, eller bare virkelig god til at snørre mig…
– Hvilket på mange måder selvfølgelig er rigtig fedt; og det er absolut rart at slippe for at springe ud og tørre mås, midt i madlavningen eller med en halv frikadelle i munden.
…
Næste trin er, at hun lærer at trække ud.
– Det er ikke fordi vi som sådan har noget i mod vin, og jo vi kan da også godt drikke et glas eller to, hvis der nu ikke er andet. Vi er nok bare mere øl-typer.
…
Misforståede øl-typer, desværre. Alle folk omkring os bliver nemlig ved med at give os vin.
Så nu har vi vin. Meget vin. Alt, alt for meget vin.
Heldigvis har vi fundet en løsning.
– Før barnet stopper med at snakke?
…
Meget uinteresseret, åbenbart.
Der har altid været noget specielt over 1. januar.
Tavlen er vasket ren, kapitlet er slut, siden vendt og et nyt kan begynde.
Egentlig må mit næste kapitel gerne minde om det foregående. Det var et ret godt ét. Til forskel for de foregående, var sidste års sider overvejende positive.
2017, blev det første hele år uden min mor, og selvom jeg savner hende hver dag, og stadig har svært ved at accepterer, at hun ikke kommer tilbage; så er det blevet lettere at undvære hende. Oftere og oftere, tager jeg mig selv i, at tænke på hende med glæde frem for sorg.
2017 var også vores første år som husejere, og året hvor jeg for alvor sprang ud som have-nørd. Jord under mine negle, giver ro i mit hoved i en sådan grad, at vi muligvis ender med at være noget nær selvforsynende om et par år. Dyrene mangler vi dog, og selvom at ænder og grise står højt på min ønskeliste, nøjes vi nok med vores Viggo-kat, et par år endnu.
Det har ikke kun været i haven, jeg har faret rundt; også på arbejdsmarkedet har jeg hoppet fra det ene til det andet. I løbet af sidste år, har jeg arbejdet 3 steder og derudover også nået at genopleve “glæderne” ved at være arbejdsløs.
Mit nuværende job, som grafiker på et reklamebureau, er noget meget andet end hvad jeg før har prøvet. Det er hårdt på en ny måde, men mest af alt er det fedt endelig at få lov til at prøve den side af!
Så bare kom an, 2018. Forhåbentlig bringer du mindre skiftende job, mere havenørderi, altid mere kærlighed og forhåbentlig en hel spandfuld af nye oplevelser.
Godt nytår.
Mens vi venter, kommer her lidt guldkort fra pigen.
– Er det godt, at man kan ty til sten-saks-papir.