– tager fejl.
…
Nej vent, lad mig starte et andet sted;
Engang arbejdede jeg med en handicappede mand. Når vi spiste sad han altid og smurte sin mad rundt på bordet. Også min mad, hvis han kunne komme til det. Ganske tit puttede han maden op i næsen, pillede den ud igen og greb ud efter min tallerken. Det var ulækkert. Sådan rigtig ulækkert.
Det til trods kunne jeg faktisk godt spise sammen med ham, jeg holdt min mad i sikker afstand -bevares, men jeg havde ingen problemer med at sidde ved hans side, og indtage en portion af den samme mad, som han var igang med at pille ud af næsen.
Jeg er ikke sart.
– Og det skal pigen være glad for. For selvom at hendes nuttethed er af langt højere kalibre, end føromtalte næsepillende mand, er hun noget nær lige så ulækker når hun spiser.
Det er bare ikke lækkert at blive taget i hånden når den anden har hånden smurt ind i opløst ostehaps. Det er heller ikke rart at blive pillet i hovedet når den der piller lige har spist makrel … eller udblødt rugbrød og stadig har det meste på hænderne.
Det er faktisk langt fra behageligt at få smidt diverse madrester i hovedet, eller få dem tørt af i håret.
Det værste er dog når man på en eller anden måde (jeg ved ikke hvorfor det sker, men det sker overaskende tit) får noget af den klamme babys, klamme mad ind i ens egen mund.
Nej, dem der tror at bleskift er det værste, tager fejl!
haha ej hvor jeg grinede i mens jeg læste. jeg er så enig med dig !
hahahahaha Kan tydeligt huske det 🙂
Vil nu indskyde, at opkast også er en klar runner-up…
Men eurgh, ja, de der småbarns-frokoster… Leverpostej og tomatsplat og halvtygget ost overalt. Helt klart mit hade-måltid, sidst jeg var på barsel!