Det så faktisk ud til ikke at ville ske …

– den store ting jeg “vidste” ville ske i 2020. Den der gjorde ondt.
Men så skete det alligevel. Min far døde.

Han havde jordbær i haven.
Han gik og vandede dem, da han fik voldsomme smerter i brystet. Han havde ikke ville have urtehave i år – for han havde alligevel ikke regnet med at leve til at opleve den. Men så ændrede han holdning; gik i behandling. Knoglemagskræft kan ikke kureres, men der kan livsforlænges med kemoterapi. Behandlingen virkede. Den virkede godt og køkkenhaven blev alligevel sået til. Kartofler, persille, jordbær og ærter. Det skulle være klar til hans fødselsdag d. 1.7.

Han har lige været på besøg, min far. Vi har netop siddet lige dér på havestolene og spist kringle i solskin.
Han kom i sin nye bil. Min far i bil – den gamle flipper, det var et vildt syn. Han kunne ikke overskue offentlig transport med så stor hyppighed, de ofte besøg på sygehuset bød. Ikke i den her corona-tid.
Han har lige siddet dér og snakket med fornyet energi og mere glød i kinderne end jeg har oplevet længe.
Han havde købt nyt tøj; kunne jo ikke blive ved at gå rundt i det gamle og lasede. Bil og tøj. Og jordbær.

Nu er han død.
Jeg sad med ham i hånden til det sidste.
Det nye tøj blev det sidste. Han lignede en voksdukke som han lå der i sengen. Jeg kyssede ham på kinden. Farvel far.


Guide til hvordan du bliver hjemme

Det kan være svært. – Det der med at blive hjemme. 

Selvfølgelig vil du ikke være med til at sprede smitte. Selvfølgelig vil du gerne følge retningslinjerne om at blive hjemme. Men hvordan gør du? 

Mange har stadig rigtig svært ved det. Derfor kommer her en hjælpende hånd – på både dansk og engelsk. 

Må gerne deles, eller kopieres og bruges som coverbillede (formatet skulle gerne passe)


Velkommen i det store sorte dyb

– kaldet hverdagen.
Datoen er d. 12.01.2020. Allerede, i går var det jul -og i forgårs sommer.

Tiden går; bliver grådigt slugt af børn, arbejde, pligter – hverdag.
Altid hverdag. Og jo, jeg holder af hverdagen, mest af alt af hverdagen, men ind i mellem, ville jeg ønske at det hele gik langsommere. Gerne så langsomt at jeg kunne nå at opleve mit liv – og gerne det hele.

Tid er noget jeg tænker meget over. Tiden vi har er kort; for mig måske kun 27 år mere, som min mor. Hvem ved. Måske dør jeg i morgen – måske gør du?
Vi vokser op med en forestilling om, at vi vil leve evigt. En forestilling, der til trods for at vores logiske sans på et tidspunkt indsætter, fortsætter.
Det andet er for ubærligt. Naturligvis.

Vi har snakket meget om tid, om liv, sygdom og død min kæreste og jeg.
For det meste brokker vi os bare – eller ærger os over alt det vi ikke fik gjort, mens vi var unge og frie. Eller alt det vi ikke fik gjort, da vi brugte hele weekenden foran TV’et.
Men vi prøver. Vi prøver at tænke nyt, for det er det nye vi husker. Vi prøver at gøre de ting, vi altid gerne har ville gøre, også selvom de er egoistiske eller svære. Vi prøver at være ligeglade med om facaden har lidt skrammer, og med at leve op til “familien Danmark”. Vi prøver at være åbne for mulighederne og for hinanden. Vi prøver at være modige.
Ind i mellem lykkedes det.

Dette projekt med at føre dagbog, er et forsøg på at fastholde tiden. Et forsøg på at huske dagene og på at leve i nuet. Jeg håber det lykkedes.


Jeg var til morgenfest i morges

11.01.2020

En af fordelene ved at stå rigtig tidligt op på en lørdag, er at diskokuglen fungerer upåklageligt når der er helt mørkt udenfor.

I aften skal jeg til fest igen, men selvom tøjet bliver pænere (jeg planlægger blandt andet en BH), og musiken måske bedre, forventer jeg ikke at finde en dansepartner der helt kan leve op til hende, jeg dansede med i morges.

9.1.2020

I slut maj/start juni fodre vi katten, vander planterne og hopper ind i bilen. Bilen som skal være vores base på en 2-3 måneders tur gennem Tyskland, Frankrig, England og Skotland.

Vi er vilde med natur, og endnu vildere med vild natur, ligesom vi elsker de der små, underlige, skæve eller anderledes steder.
Ud over et par små storbysferier, har vi dog aldrig rejst i disse lande før, så vi mangler hjælp og inspiration til HVOR vi skal tage hen, og HVAD vi bare må se.

Vi tager telt med, og satser på en veksling mellem telt/shelter/B&B/hytte/hostel/hotel.

Ps. Vi skal naturligvis nok få vores kat og planter passet.