Jeg vænner pigen fra at skulle have mad om natten

– Det går skide godt.
Det der med at bruge en time -måske 2, på at få hende til at sove kl. 03:30 er bare fedt.
Man er måske ikke så frisk til at starte med, men man når faktisk at blive helt vågen. Og det er jo skønt.
Selvom at jeg ved, at lidt mad vil få hende til at sove, er jeg utrolig standhaftig. Jeg giver ikke efter.
Næ, jeg tager kampen lige der hvor den er, med vågen og oprejst pande. -Ellers kommer det jo bare til at tage det længere tid, det er klart.

Heldigvis tænker jeg utrolig rationelt, og ikke bare på at sove, der kl. 03:50.


nat-fordringJeg prøver igen i nat.

9 meninger om “Jeg vænner pigen fra at skulle have mad om natten”

  1. Jeg kan varmt anbefale at manden tager over i nogle nætter!!! (og at man selv sover så langt væk fra baby som muligt. Vi tog et natteopgør med vores søn hjemme i svigerforældrene store hus, hvor jeg lå i den helt anden af huset, med ørerpropper i. Vores søn var nemlig ikke sådan til sinds lige at opgive nattebrystet uden kamp!). Fordele: For det første kan far/den bedre halvdel af naturlige årsager ikke falde i. For det andet er min erfaring, at de kan være lidt mere hårdføre, forstået på den måde, at det ikke gør helt lige så ondt i hjertet på dem, når (den efterhånden store) baby skriger efter brystet. For det tredje – og det er den bedste grund – man får selv sovet!!

    1. Det lyder som en god idé; især det der med at få sovet.
      Tror godt jeg ved hvad min kæreste skal lave i weekenden nu 🙂

  2. Principper, fornuft og tålmodighed parkeres i tandbørsten om natten for at give plads til at fokusere på nattesøvnen. Al opmærksomhed fra ungerne mellem moderens godnat-tandbørstning og godmorgen-tandbørstning behandles uden hensyn til principper, fornuft og tålmodighed. Det er ikke din skyld – det er et faktum. Der er ingen grund til at kæmpe imod 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *