– Var vi vist mange, med samme problem…
Kategori: Pigen
Pigen har en superkraft
Ikke at jeg vil kalde den en særlig god eller rar superkraft.
– Men at kunne give andre ondt i hovedet, ved hjælp af sit skrig, kan måske godt blive nyttigt en dag.
…
Hvem ved, måske kan hun videreudvikle det, til også at give os næseblod?
Hvad fanden bilder jeg mig egentlig ind?!
Jeg kunne måske godt lige havde forudset og fixet problemet med, at pigen ville spilde den saft jeg gav hende…
Og i det hele taget, lade være med, altid at give hende sådan noget røvdårligt spild-let saftevand!
Lorte mor!
Kære Kronprins Frederik: Skal vi lave en legeaftale?
Altså ikke dig og mig. Bevares jeg har jo både mand og børn, og jeg tænker da også, at du er rimelig godt kørende med hende Mary?
Nej, det er pigen jeg tænker på.
Ser du, min datter har kun ét ønske for fremtiden, og det er at blive prinsesse.
Jeg vil jo gerne støtte op om mine børns fremtidsønsker, og vi øver også alt hvad vi kan herhjemme, med fine kjoler og sko og med at danse på den rigtige måde.
Problemet er bare, at når man som os er sådan helt almindelige og ukongelige, ja så kræver det altså en prins, for at kunne blive prinsesse.
– Og så var det jo jeg tænkte på Vincent. Han virker egentlig sød nok, og så er han lige de rette par år ældre, end min datter.
Så hvad siger du, Frederik?
Skulle vi ikke sætte en legeaftale op?
Du kan bare ringe. Vi giver gerne en kop kaffe, når I kommer og afleverer Vincent.
Jeg kan virkelig tisse hurtigt!
– Og det er ikke kun noget jeg siger, for at blære mig.
Næ, efter skarp træning hele sommeren, kan jeg nu nå; At tage bukserne ned, tisse, råbe skingert til pigen, tørre mig, og tage bukserne op. Og alt det INDEN, pigen åbner døren til det offentlige toilet.
Når pigen hvisker
-Føles det ret meget som at blive råbt/spyttet/pustet direkte ind i øret.
Men det har jo også sin charme … eller noget.
Hurra for Vaiana!
Altså filmen er da også god og så’n – men det absolut bedste ved den, er at den ikke er Frost!
Selvfølgelig smøre jeg ikke en syltetøjsmad til mig selv
– Det er jo slet ikke sundt med alt det sukker, og så på hvidt brød! Dér må man være fornuftig som voksen kvinde.
…
På den anden side, ville det også uforsvarligt, at lade pigens rester gå til spilde.
Måske havde han snot…
– Jamen man kan jo aldrig vide.
Måske havde han snot, og stod lige og manglede det lommetørklæde, pigen tilbød ham.
Frost er en fantastisk film!
– Den er så god, at det ikke gør spor, at man allerede har set den 12 gange, og i øvrigt kan alle sange og replikker helt udenad.
…
Synes nogen.
Verden ville være et dejligt sted…
– Hvis alle havde samme selvtillid som pigen.
Pigen er holdt op med at sove middagslur
– Det mener hun da selv, i hvert fald.
Heldigvis er hun ikke holdt op med, gerne at ville komme først.
Pigen har fået skoldkopper
– Sådan et par røde knopper og lidt feber, er egentlig til at leve med, når den står på hjemmehygge, TV og slik, de næste mange dage.
…
Drengen har allerede haft det. Desværre.
Det var ikke meningen…
– at jeg ville æde alt slikket. Det var ligesom bare noget der skete.
Det var også meningen, at jeg ville fjerne slikpapiret fra sofabordet. Det var ligesom bare noget jeg glemte.
Heldigvis glemte jeg også en lille skumfidus, bagerst i posen.
…
Pigen blev godt nok glad da hun hørte, at hele den store skumfidus var til hende!
Man ved bare, at der er noget galt…
– Når svaret på spørgsmålet: “Hvad laver du?” er: “Ik’ noget…”
Jeg holder da også af mayonaise
– Jamen hvem gør ikke det?
Men jeg ser mig alligevel slået, på mayonaise-stregen af pigen. Hun ynder at spise det rent, med en pomme frites som ske…
Jeg har aldrig helt forstået…
– Hvordan det kan være min skyld, når pigen har smidt sin sut væk, fået en bussemand på fingeren, eller ikke kan få sine strømper på.
…
Men det er det åbenbart.
At vaske hår på en 2 årig
“Jamen hvor svært kan det være?” Tænker I, der ikke har prøvet at vaske hår på en 2 årig.
“Fucking idiotisk røv-svært!” svarer vi, der har!
Faktisk er det så svært -og føltes så meget som et overgreb, at pigen gik i det meste af 2 måneder uden at få vasket lokkerne med andet end våde klude…
Ikke en holdbar løsning i længden; så jeg Googlede: “Hårvask af børn”. Her fandt jeg en sød lille video, af et sødt lille par, der med små søde stemmer viste og forklarede, hvordan de vaskede hår på deres søde lille 6 måneders baby.
“Det er slet ikke så svært.” Sagde de.
“Vi har sat en lille mariehøne i loftet – så kigger hun op.” Grinte de.
“Vi ser det som en hyggestund for hele familien.” Smilte de.
…
“Luk nu for helvede røven!” Tænkte jeg.
“Og vent til jeres søde lille baby, har udviklet sig til et 2 årigt bade-monster!”
Problemet var det sammen, da drengen var lille.
Han HADEDE det! Det gjorde vi alle sammen -så meget for dén hyggestund.
Heldigvis findes der smarte ting; så jeg købte sådan en badehætte, hvor der er hul til håret. Jeg bildte drengen ind, at det var en magisk badehætte, som ud over at holde vandet fra øjenene, også gjorde ham mere modig. Han åd den råt og vi havde kronede hårvask-dage.
Men så kom pigen.
Pigen synes, at jeg kan stikke den der lorte badehætte op i røven! I øvrigt kan jeg stikke shampooen og kluden til øjenene samme vej.
Vi har endnu ikke fundet den magiske løsning …
Men hvem ved, måske det hele kan løses med en mariehøne i loftet? Især hvis man kan få sådan en, der udsender noget bedøvende.
Jeg har min egen WC kommentator
På en måde er det da sådan lidt kendis-agtigt, med min helt personlige og meget engageret kommentator på sidelinjen.
…
Men jeg ville nu alligevel hellere skide i fred.
På den ene side …
– elsker jeg når pigen smider tøjet og danser nøgen rundt i stuen, imens hun klapper sig på numsen og siger: “Se mig“.
…
På den anden side, håber jeg virkelig at det er noget hun vokser sig fra, i løbet af barndommen.