Jeg troede at jeg var så smart

– Da jeg lagde mig ind i stuen.
Pigen var vågnet tidligere end normalt, og når hun normalt vågner kl. 6, er ‘tidligere’ ret tidligt.
Vi får gæster i aften, så jeg kunne egentlig godt tænke mig at være frisk. Bare lidt.
Så jeg tog min dyne og lagde mig ind på drengens legemadras i stuen.
‘Så må kæresten sgu tage kampen med at få hende til at sove igen’. Tænkte jeg.
‘Så kan jeg da få lidt søvn’. Tænkte jeg.
‘Jeg er så træt at jeg kan sove hvor som helst’. Tænkte jeg.

Men så var det, at drengens legemadras var ualmindelig ubehagelig at ligge på, og lydene var nogle andre, og lyset var for stærkt.
Jeg forsøgte at fortælle mig selv hvor vigtigt det var, at jeg fik sovet – det var bare ligesom om det ikke rigtig hjalp.
Og så lå jeg der og følte mig en anelse mindre smart, imens de andres sovelyde slog igennem fra døren ind til soveværelset.
kan-ikke-sove

Ind i mellem ville jeg ønske, at min kæreste var vinduespudser

-eller skuespiller -eller butiksansvarlig.
Jeg forestiller mig så, at jeg ville have lettere ved at forstå hvad det er han siger, når han der sent om aftenen -når jeg allerede sover lidt inden i, gerne vil fortælle om sin dag.
sort-snak
Heldigvis gør det ham ikke så meget, om jeg hører rigtig efter.
Det er i hvert fald hvad jeg fortæller mig selv.