Forårskonkurrence

Jeg har fået posters hjem.
Jeg er altid lidt nervøs, når jeg sender en ordre afsted – er de nu pæne? Er farverne rigtige? Har jeg stavet forkert? Men de er fine; ret fine faktisk.
De er selvfølgelig kommet til salg herinde, hvor A5 postkort koster 30 kr. pr. stk. (eller 50 kr. for alle tre) og plakaten i A2 koster 125 kr.
Alt er inkl. B-porto til Danmark.

Men hvis du ikke vil købe – så kan du også bare vinde.
Jeg sætter 3 valgfrie A5 posters på højkant. Vinderen udtrækker jeg på mandag d. 17.4.

Alt hvad du skal gøre for at være med, er at skrive en kommentar her, på Facebook, eller på Google+, om hvilke 3 du vil vinde.
Delinger af opslag giver ikke ekstra lodder, men til gengæld et stort smil om min mund.

Plakaten kan du ikke vinde, i denne omgang – men den er så fin, at den skal vises alligevel.

Morgenånde – Tegneserieplakat

– Egentlig var min plan at få trykt et par håndfulde af denne tegneserieplakat, og sætte dem til salg.

Men min kæreste har nok en pointe, når han mener at det kun er en håndfuld teenagedrenge (og mig), der gider at have sådan en plakat hængende…
Derfor får I den her i stedet- så kan de teenagedrenge der skulle sidde derude, jo selv printe ud og hænge op.
Jeg har tænkt mig at hænge min på badeværelset.
MorgenåndePS: I får lige denne her i stedet for en Mandagsstreg i morgen, ikke?