Jeg har lært drengen om kondomer

Jamen altså han spurgte – og så svarede jeg jo selvfølgelig.
Bevares, jeg tænkte da, at det var lidt tidligt … men jeg tror ret meget på ærlighed, og på at sige tingene som de er.

– Så jeg fortalte ham om kondomer.
Jeg fortalte ham, at det ikke hedder et KONDOR, men et KONDOM. Jeg fortalte ham om hvorfor de bruges – og om hvordan.
Jeg følte jeg mig sådan helt cool mor -agtig.

Lige ind til, at det gik op for mig, at han spurgte til FUGLEN kondor og ikke til de der små plastikposer, man sætter på tissemanden, så man kan bolle uden at få børn …
Well, man bliver vel aldrig for ung til at lære om sikker sex, vel?