Jeg ved ikke hvorfor de var så kedelige

– De andre folk på perronen.
Jeg prøvede flere gange at få oparbejdet en stemning omkring togturen, ved at smile og give et indforstået nik med hovedet. Men alle de andre virkede som om det var sådan lidt kedeligt og hverdagsagtigt, at skulle med toget. De virkede faktisk helt uentusiastiske.
Til sidst stilte jeg mig bare for mig selv, og nød spændingen inden toget kom.
med-tog
Her bagefter kan jeg måske godt se hvad folk mener, når de siger at jeg kommer for lidt ud.

Jeg kommer jo ikke så meget ud

– og når jeg gør, er det efterhånden sjældent at jeg bruger make-up. Jeg tænker at min blege hud med sorte rander under øjnene også er en form for stil.
Alligevel følte jeg, at jeg måtte peppe mig selv lidt op, nu hvor jeg skulle så mange steder hen. Jeg ville jo gerne gøre et godt indtryk.
Desværre glemte jeg alt om min ikke-vandfaste mascara, i det øjeblik jeg lukkede døren bag mig.
Det var først da jeg børstede tænder, den aften, at jeg fik kigget i et spejl.
make-up-i-regn
Jeg syntes godt at nogen kunne have sagt noget…
Men måske troede de det var min nye stil?