Det bedste ved at lege med drengen

– er, at man ikke behøver at være særlig engageret.
Han vil alligevel bestemme alt i legen – ned til mindste detalje, så vi har fundet en løsning hvor jeg bare tørt repeterer de replikker han udstikker mig.
Derudover er jeg fri til at lave hvad jeg har lyst til.
drenge-legDet fungerer helt perfekt.

I går døde vores internet

– det havde virket fint hele morgenen, men pludselig ved 13 tiden BANG, intet net.
Jeg havde ellers lige puttet pigen og lavet mig en kop kaffe.
Det var nok noget med routeren i kælderen, det plejer det at være, men jeg gad ikke at gå derned.
I stedet for sad jeg bare lidt og klikkede på diverse bogmærker på min computer, og håbede på at et af dem virkede.
Det gjorde de ikke. Der var ikke noget internet.
ikke-noget-internet
Efter at havde drukket min kaffe, imens jeg kiggede på sider der ikke loadede, opgav jeg og gik i stedet på internettet via min telefon.