Gæsteblogger: Sol Slej

Jeg har før postet en af Sol Slejs noveller på Facebook, dengang var det en af de sjove. Denne er noget mere grum; men stadig fantastisk skrevet.

Godtlandsfar og den smækre enke fra Hannover

Man sladrer ikke.
Sådan er reglen. Der er ingen undtagelse.
Heller ikke selvom man udmærket godt ved at det er gas- og vandmesteren, kaldet Godtlandsfar, der har voldtaget hende den smækre enke fra Hannover. Man sladrer ikke, men man forestiller sig hvordan den stakkels enke har måttet vride sig under vægten af Godtlandsfar og så lægger man en tommelfinger på vægten, når man vejer kød af til ham, eller man pakker et suppeben ind selvom han har bedt om og betalt for en kotelet.
Hos barberen bliver han maskinklippet over hele hovedet selvom han beder om at få håret midterskilt og på værtshuset tager Inger turistpris for hans øl og kommer ofte til at spilde noget af det på vejen.
Man ser Godtlandsfar lige i øjnene mens man lægger tommelen på vægten, eller spilder halvdelen af hans øl i en andens glas.
Den dag enken var kommet fortumlet og iturevet ud af skovbrynet og havde løbet over på politistationen, hvor hun grædende fortalte historien om Godtlandsfar og hvordan han havde væltet hende om på stien, mens hun gik og samlede valnødder under de store valnøddetræer, da var Randall gået direkte til Godtlandsfar og havde spurgt om hvordan han forholdt sig til den historie. Godtlandsfar havde bare trukket på skulderen og mumlet, at det mente han ikke, at kunne huske noget om, og Randall var tvunget til at gå byen rundt for at finde vidner. Der blev trukket en del på skuldrene og mumlet mange uforståelige ord. Man sladrede ikke, selv ikke om Godtlandsfar, men mange steder mærkede man harmen stige indeni. Hvorfor lige den smækre enke fra Hannover? Og man kunne ikke lade være med at tænke på hvordan man selv gerne selv ville have lagt billet ind, men ikke havde turdet og så var Godtlandsfar bare kommet der og havde taget hvad man selv gik og drømte lidt om.
Og Randall havde måttet droppe alle anklager, for det var den smækre enke fra Hannovers ord mod Godtlandsfars og så havde Randall ikke kunnet bevise noget som helst.
Der findes da også stadig arbejde til Godtlandsfar, det har mest noget at gøre med at der er 102 kilometer til nærmeste gas- og vandmester og Godtlandsfar skal jo også have brød på bordet, om end man ikke tøver med at strege et par tal ud hist og her inden man gør det endelige beløb op.
Godtlandsfar siger ingenting. Han tager bare imod de penge der så bliver lagt i hans hånd og stikker dem i lommen. Og man ser på de sorte negle der ligger firkantet på fingrene og tænker over, hvad de ikke har rørt ved og gramset på, som man måske gerne selv kunne have tænkt sig at røre ved, men på en følsom og hensynsfuld måde.

Så kommer den påske hvor der flytter en ny gas- og vandmester ind i nabobyen. Der er 12 kilometer til nabobyen, men den nye gas- og vandmester har fem børn og kører gerne efter arbejdet. Han gør det uden ekstra betaling, og det er jo noget man sætter pris på, så der går ikke mange uger, før der ikke længere er arbejde til Godtlandsfar. Han prøver først at få en tjans som gårdmandshjælp på nogle af de store gårde i omegnen og som pedel på skolen, men man ryster bare på hovedet, der er ikke noget at få. Ikke engang gadefejer kan han blive, selvom stillingen ikke bliver besat til anden side.
Til sidst flytter han og man spørger ikke hvorhen, men man ser ham aldrig igen. Det er nok bedst på den måde.
Den smækre enke fra Hannover bliver boende og man smiler venligt til hende. En dag vil jeg tilbyde at bære hendes indkøb.

Share

Det er altså lidt blæret

– sådan at få lov at gæsteblogge hos selveste Live fra Lolland!
Hvis I ikke allerede kender Live fra Lolland, burde I virkelig tage et smut derhen.
Gør I det er jeg næsten sikker på, at I får lyst til at blive hængende.

– Min lille grimme dame er i hvert fald meget glad for, at være på besøg ovre hos hende med den lyserøde kjole og de store tænder.

Share