De må have en slags magisk spejl

– tøjbutikkerne altså.
Sådan et der får grimt tøj til at syntes pænt, når man kigger i det.

Muligvis kan det også have lidt at gøre med den der skrigende unge, jeg havde på armen, imens jeg prøvede tøjet i butikken.
– Men jeg tror nu stadig mest på det med spejlet.
Spejlet i prøverummet lyver

Jeg går mest i sort tøj

– Nogen gange er det gråt, eller sådan lidt mørkegrønt, men mest sort.
Men så kom til at tænke; hvorfor nu alt det mørke? Det er da også så kedeligt – og nu er det jo sommer og sådan.
Og så gravede jeg sådan en fin hvid silke-bluse ud af skabet. Jeg følte mig helt frisk og sommerlig, da jeg tog den på.

– Og så var det, at børnene kom hjem og jeg kom i tanke om hvorfor jeg mest går i sort tøj.
Hvid bluse er ikke hvid længe

Drengen har fået en kæreste

– Hvilket er ganske sødt. Desværre er drengen meget optaget af regler og orden, så han vil naturligvis mægtig gerne putte det ‘at være kærester’ ned i en bestemt kasse.

På en måde glæder jeg mig til snakken om blomster og bier; det er da trods alt noget lettere at forklare.
Kærester

Nogle gange har jeg brug for lidt inspiration

– Til nye tegninger altså.
Så jeg spurgte drengen, om han ikke kunne finde på noget sjovt.
‘Prut’ sagde han.
Prut er jo altid sjovt, så jeg bad ham sætte prutten i kontekst. ‘Det skal være noget der sker i virkeligheden’ sagde jeg.
Drengen tænkte længe, og kom så endelig med en virkelighedstro idé: ‘Dig der prutter imens du spiser morgenmad’ sagde han.

Måske er det på tide ikke at være 100% sig selv over for sine børn.
prut-morgenmadNæste gang spørger jeg en anden.
En jeg ikke spiser morgenmad med.

Hvis folk absolut skal være så pisse pædagogiske

– Kan de så ikke gå et andet sted hen?
Eller i hvert fald lade være med at stå i vejen imens de er det?
På den måde, kan vi sure og upædagogiske forældre, lettere hive vores sure unger med ud i bilen og komme hjem!
pisse-pædagogisk