Top 5 – 2014

Vi venter stadig på at min computer begynder at opføre sig ordentligt.
Så her kommer læsernes top 5 for 2014.
– Og min personlige favorit.

Nr. 1 der gik viralt og fik over 3000 likes

Folk der sover om natten skal holde deres kæft

Nr. 2 med 320 likes

Jeg kan stadig huske dengang jeg ofte sov til kl. 12

Nr. 3 med 317 likes

Det var først da jeg selv fik børn

Nr. 4 med 244 likes

Hvis folk absolut skal være så pisse pædagogiske

Nr. 5 med 262 likes

Det der med at ligge og vågne

Min favorit

Det var mig der havde skrevet pik og lort

Share

Top 5 – 2013

Da mit tegneprogram ikke helt vil som jeg, i disse dage, så får I her læserenes top 5 for året hvor bloggen startede: 2013.
– Og som en lille bonus: min egen favorit for 2013.

Nr. 1 med likes der er blevet væk, men jeg kan huske var virkelig mange.

Kald mig bare bitter

Nr. 2 med 272 likes

Ind i mellem tror jeg, at min kæreste finder mig kedelig

Nr. 3 med 232 likes

Ind i mellem kan jeg godt undre mig over…

Nr. 4 med 182 likes

Det var nok fordi hun havde blåt tøj på

Nr. 5 med 149 likes

Jeg har lavet min egen vuggevise

Min favorit

Det med at have underbukser på hovedet

Share

Nye boller på bloggen

Bloggen er flyttet, og i den forbindelse er der sket lidt nyt herinde.
Jeg har valgt at sige farvel (og mange, mange tak!) til mine faste gæstebloggere, Rikke og Kathrine. Alle deres, og Sol og Maybritts, indlæg kan stadig læses under menupunktet Gæstebloggere.
I menuen finder I også min Bahnepigen, der har fået sin egen side.
Jeg har også samlet lidt forskelligt gratis Henkogt Hverdags -halløj her. -Og nu jeg var i gang, har jeg valgt at gøre min E-bog Kaffe og kærlighed gratis. Bogen handler om dengang min kæreste og jeg mødte hinanden, og er selvfølgelig tegnet.
Mit galleri ‘Mandagsstreger’ kommer måske, måske ikke op igen. Min plan er at lægge en Mandagsstreg ud ind i mellem; Jeg håber, at I kan holde ud at se nogle af dem igen.

Her får I en, som jeg personligt kender alt for godt… Bortset fra at hunden er en meget skræmt kat, og drengen er en meget ivrig pige.
livets-skole-1

Share

Jeg flytter

-Eller bloggen gør.
For lidt over et år siden skrev jeg dette indlæg, om at takke nej til Bloggers Delight.
Det føltes simpelthen ikke rigtigt. Dengang.
Jeg havde brug for at prøve nogle ting af på egen hånd, og føle at jeg havde 100% kontrol over min blog. Min blog er stadig min lille baby, men jeg er ikke længere så skræmt over at lade andre komme med ind over. Derfor rykker Henkogt Hverdag nu over som premium blog hos Bloggers Delight.
Reklamerne må vi leve med, jeg synes også at de er grimme -men de betyder samtidig at jeg kommer til at tjene lidt penge på bloggen her, hvilket egentlig er meget fedt i forhold til alle de timer jeg bruger her.
Jeg vil ikke udelukke at der fremover også vil snige sig et sponsorerede indlæg ind, hist og her. Jeg tvivler nu på at der vil være særlig meget, der er relevant for bloggen her.

I forbindelse med min flytning har jeg valgt at ensrette bloggen lidt mere. Dette betyder desværre også at mine ellers så skønne gæstebloggere Kathrine og Rikke, ikke flytter med over på den nye platform. Deres indlæg vil dog stadig være at læse på bloggen, og ellers kan I følge Kathrine her.

Helt ærlig så glæder jeg mig til dette nye eventyr.
De sidste ting skal lige rettes til, og der kommer nok lidt “flytterod”, men det varer ikke længe før bloggen flytter.
Jeg håber at alle I, der har fulgt med så længe, også vil besøge mig i det nye hjem!

Share

Grunden til stilheden

Hold op, hvor er jeg glad for mine gæstebloggere for tiden!
Min egen stilhed herinde, er der flere grunde til.
Jeg ville ønske at jeg kunne sige, at manglende ideer ikke var én af dem. – Men er det i meget høj grad!
Jeg har været nede i idétomme huller før, men sjældent som dette; jeg er helt blank! Der er stort set intet at komme efter.

Grunden til at min hjerne gør knuder, når det kommer til det kreative og morsomme, er nok at pladsen simpelthen er fyldt op med andre, mindre kreative og morsomme ting.

Min mor er jo som bekendt meget syg af kræft.
Hun har det stadig okay, de fleste dage -men sygdommen er nu så fremskreden, at det kun er et spørgsmål om tid, før hendes krop giver efter, og hun bliver rigtig syg.
Hvor længe ved vi ikke. Hvilket på en eller anden måde, er en kæmpe stressfaktor; Har hun 3 måneder tilbage? Et år? -Eller kun nogle få uger?
… Og så igen, sådan er det jo for os alle sammen; bare i en lidt større målestok.
Jeg er ikke bange for døden. Jeg er ikke bange for at min mor skal dø. Jeg tror bare, at jeg kommer til at savne hende helt ekstremt meget!

En anden grund er mit job som lærer.
Faktisk er det blevet bedre. Meget bedre!
Jeg er blevet bedre til at håndtere den massive mængde støj og kaos, der ofte er i sådan et klasselokale. Jeg prøver at blive bedre til at bevare overblikket og være konsekvent (begge ting, som jeg i årevis har brystet mig af at være mægtig sej til… men så blev jeg lærer.)
Jeg knokler for at lære at lægge det fra mig, når jeg kommer hjem. … Ja, jeg er endog begyndt at holde lidt af ungerne.
– Det ER blevet bedre! Men det er stadig hårdt og stadig utrolig tidskrævende!

Ud over disse ting, forsøger jeg ihærdigt at samle ideer og tid, til at tegne både en børnebog og den ugentlige “Striben” for Responsum.
Desuden kigger vi efter hus (i Sorø by, sig gerne til), min mands projekt gennem de sidste 4 år, er ved at være klar til at se dagens lys.
– Og jeg forsøger at opøve mine evner inden for programmering, så et undervisningsjob inden for det felt, bliver en mulighed.

Faktisk kan jeg godt forstå min hjerne, når den gør lidt knuder.
Jeg prøver dog at holde den lidt på sporet herinde. Den skulle jo gerne være klar til at tage fat, engang når resten af mig er det.

Share