Det havde jo været så hyggeligt

– at snakke med den anden mor på legepladsen, imens drengene legede.
Hun virkede også til at have hygget sig, da vi sagde ‘hej-hej’ første gang.
Men så havde jeg glemt mine solbriller, og bad drengen vente imens jeg gik tilbage efter dem.
De var der godt nok ikke, men så gik jeg jo forbi moren igen.
Jeg tænkte at det da ville være uhøfligt ikke at sige farvel, nu jeg gik lige forbi hende. Så jeg sagde ‘hej-hej’ igen.

Og så kom jeg i tanke om at solbrillerne vist lå ved gyngen. Ja, det var dér drengen havde lånt dem, og så smidt dem.
Så jeg gik tilbage igen.
Denne gang ville jeg heller ikke være uhøflig, og selvom jeg godt fornemmede at stemningen var blevet en smule akavet, sagde jeg ‘hej-hej’ igen.
Solbrillerne var der ikke.

Da jeg kom tilbage, mente drengen desværre, at han havde lagt mine solbriller på bordet.
Jeg må indrømme at jeg overvejede ganske meget om de var det værd, solbrillerne. Men så igen, foråret er jo lige startet, og det ville da være surt ikke at have nogen solbriller.
Så jeg gik tilbage.
Egentlig tænkte jeg, at jeg ville sige noget til moren om at det altså var pga. de forsvundne solbriller, og ikke bare fordi jeg var sær, at jeg rendte frem og tilbage og sagde ‘hej-hej’.
– Men så virkede hun pludselig så sur, som hun stod der og undgik mit blik, at det var svært at komme med en lang forklaring. Så jeg nøjes med at sige ‘hej-hej’ igen.
hej-hej
Da jeg kom tilbage havde drengen fundet mine solbriller i hans lomme.

Share

Jeg ville jo ikke købe deres hus

– Jeg blev bare nysgerrig da jeg så ‘Til salg’ skiltet, og så listede jeg mig ind – og gik rundt i deres have og kiggede ind af vinduerne.
Jeg troede jo ikke at der boede nogen.
Det gjorde der. De blev også meget glade over at jeg muligvis ville købe deres hus. -Altså efter at de havde været lidt sure over at jeg gik og lurede.
Egentlig ville jeg ikke have sagt at jeg og kæresten overvejede at købe deres hus. Eller det med at vi var meget interesserede, og håbede på at det blev dét. Det var bare ligesom om det virkede som det rigtige at sige, efter de havde inviteret mig ind og kigge.
Sådan set var det også et dejligt hus, og jeg ville mægtig gerne have købt det – hvis vi skulle have et hus, vel at mærke.
Vi gav hånd da vi tog afsked, og aftalte at jeg skulle kontakte deres ejendomsmægler og finde en tid til rigtig fremvisning. 

kikker-på-husJeg håber ikke de bliver for kede af det, når de aldrig hører fra mig igen.

Share