– og jeg syntes da egentlig, at det er ganske naturligt at være en smule bekymret, når nu min lille pige er rykket på eget værelse.
Det kan da godt være, at hun hverken sidder eller kravler, og egentlig ligger mest på ryggen.
Men man kan da aldrig vide hvad hun laver om natten.
Heldigvis kan jeg stadig ligge vågen og høre hende sove – det gælder bare om at lytte bedre efter.
Videre til indhold
Hverdag værd at gemme
Åh hvor jeg husker det. Det kørte en Stephen King-film inde i hovedet konstant, da børnene var bittesmå. Nu er de teenagere og filmen kører kun i hovedet om natten når de er ude til fester. Måske får jeg først fred i sindet når jeg har fundet et godt plejehjem til dem.
Haha – ja Stephen King rammer meget godt de følelser man gennemgår.
Mine er snart 6 og 10 nu – og jeg er pt. langt mere ræd om dagen når de springer rundt med hovederne under armene, end om natten…