Vi havde godt nok ikke fået købt ind

– Men en omgang spaghetti med kødsovs kan man da altid smække sammen, tænkte jeg.
Godt nok havde vi ikke nogen løg – men det gik jo nok alligevel.
Desværre havde vi heller ingen hakkede tomater og squashen i haven var langt fra moden. Bønnerne fra fryseren var pluselig væk og bøtten med spaghetti viste sig at være tom.

Heldigvis var der en der blev glad og åd løs af festmåltidet uden grøntsager.
Børnemad

Jeg følte mig sådan helt lækker

– som jeg lå der og slangede mig på stranden.
Jeg havde min nye badedragt på -den som skjuler mavedellerne. Jeg havde også sat mit hår og barberede mine ben.
Det var sådan en rar følelse at kunne mærke fyrenes blikke og skæve smil.

Eller det var det i hvert fald inden jeg opdagede, at hvad jeg troede var tæppet der lå over min kind, viste sig at være de gamle underbukser fra min taske der var røget ud.
Strand sild

Vi havde engang en klog kat

– Men den døde.
Så nu står vi tilbage med den dumme, der stadig ikke – i en alder af 11 år, kan finde ud af at hoppe op på ting.
I går prøvede han 3 gange at hoppe op på vores sofabord. Efter 3 gange at havde fejlbedømt afstanden, gav han op og lagde han sig under stolen og så dum ud som han plejer.

Et venligere menneske havde nok båret ham derop.
Dum kat

Jeg syntes da selv jeg er rimelig hip

– Altså sådan med på moden og alting.
Men når man så går der i al sin ungdommelighed, kan man godt blive lidt trist, når det slår én at de unge pigers shorts er mindre end de underbukser man selv har på, under sine brede knæ-shorts.
Ja, man kan faktisk godt komme til at føle sig sådan helt gammel og mor-agtig.

Men så er det jo heldigt, at jeg allerede har rigtig mange ‘shorts’ i min undertøjsskuffe. Måske jeg bare skulle begynde at bruge dem som sådan…
Meget korte shorts

Jeg går mest i sort tøj

– Nogen gange er det gråt, eller sådan lidt mørkegrønt, men mest sort.
Men så kom til at tænke; hvorfor nu alt det mørke? Det er da også så kedeligt – og nu er det jo sommer og sådan.
Og så gravede jeg sådan en fin hvid silke-bluse ud af skabet. Jeg følte mig helt frisk og sommerlig, da jeg tog den på.

– Og så var det, at børnene kom hjem og jeg kom i tanke om hvorfor jeg mest går i sort tøj.
Hvid bluse er ikke hvid længe

Det er altså lidt blæret

– sådan at få lov at gæsteblogge hos selveste Live fra Lolland!
Hvis I ikke allerede kender Live fra Lolland, burde I virkelig tage et smut derhen.
Gør I det er jeg næsten sikker på, at I får lyst til at blive hængende.

– Min lille grimme dame er i hvert fald meget glad for, at være på besøg ovre hos hende med den lyserøde kjole og de store tænder.

Jeg ville jo ikke stjæle hans post

– Jeg ville bare tage reklamerne tilbage.
Altså dem jeg lige havde lagt i hans postkasse, fordi de var blevet lagt i min ved en fejl.
Vi får ikke reklamer, og så var det at jeg tænkte, at det da kunne være sjovt sådan lige at bladre dem igennem, nu hvor jeg havde muligheden.
Jeg kunne da ikke vide, at de var så svære at få op igen.

– Og ja, okay; jeg skulle da nok have sagt noget andet, da han pludselig dukkede op. Det kan jeg da godt se nu.
Men jeg blev altså lidt perpleks, så det var det eneste jeg kunne finde på. I øvrigt kunne det da godt have været sandt!
Posttyv

Jeg er faktisk slet ikke så arrogant

– og slet ikke over for drengen.
Det var bare lige som at jeg måtte komme med et eller andet modspil, efter at han i 15 minutter, havde belært mig om hvor fantastisk klog han var, og om hvor meget mere end mig han vidste. Om alting!
Det var jo derfor jeg begyndte at snakke lidt om DNA-molekyler og celledelinger.

Det var altså virkelig sagt mest i sjov, rare mennesker. Havde I dog bare hørt de foregående 15 minutter.
Det stakkels barn

Han må have sneget sig ind på mig bagfra

Lydløst som natten må han have stillet sig der, lige mellem mig og væggen. Måske har han stået og holdt vejeret for ikke at blive opdaget. Jeg ved det ikke.
Han stod i hvert fald helt lydløst på perronen, som var han en væg til at læne sig mod.
– Og selvfølgelig lænede jeg mig mod ham. Når en mand i den grad virker som en væg, ja – så er det da kun naturligt at læne sig op ad den.

Det var jo heller ikke fordi jeg lænede mig længe, men alligevel længe nok til at han godt kunne have sagt: ‘Jeg er ikke en væg’ eller noget andet, der havdet fået mig til at flytte mig. Det ville jeg have gjort – jeg sværger!
På et tidspunkt syntes jeg, at væggen bag mig blev så underlig blød og varm i det. Slet ikke som vægge oftest er.
Det var dér at jeg kiggede tilbage og så ham: Snigeren.
Han så egentlig ikke glad ud, som man ellers kunne forvente – nærmest lidt skræmt. Jeg ved ikke hvorfor.
Da vi havde kigget lidt på hinanden, kiggede jeg væk og ned, imens jeg overvejdede mit næste træk.
Selvfølgelig tænkte jeg da på at flytte mig med det samme, men så tænkte jeg at det måske ville virke så voldsomt – som om at der var noget galt med ham.
Han virkede jo også allerede lidt skræmt, så det var nok bedst at lade opbruddet ske så naturligt som muligt.

Så jeg blev stående.

Du må ikke tro, at det var let for mig, at blive stående der og læne mig mod en fremmede mand. Jeg gjorde det jo for hans skyld, og fordi jeg i bund og grund er et godt menneske.
Efter et par minutter, tænkte jeg at nu var det okay langsomt at flytte sig. Nu ville det ikke virke for mærkeligt.
Jeg undertrykte igen min trang til at løbe og rettede mig i stedet langsomt op. Millimeter for millimeter løftede jeg min ryg fra hans mave. Langsomt, langsomt for at lade løsrivelsen ske så behageligt som muligt.
Da jeg var helt fri af ham, stod jeg igen lidt og ventede. – Og så, i én langsom og glidende bevægelse tog jeg et lille skridt væk, og så et til – og endnu et.
Hele tiden kiggede jeg tilbage, for at sikre mig at han var ok.
Jeg må indrømme at det krævede en alvorlig overvindelse, sådan at holde øjenkontakten, men mandens skræmte blik forsikrede mig i at jeg gjorde det rette, og fik mig til at fortsætte.
Da jeg endelig var kommet en lille meter væk, lod jeg langsomt blikket glide fra manden og ned på skinnerne foran mig. Her stod jeg en stund og tænkte situationen igennem.

Da jeg kiggede tilbage var manden væk.
snigeren

Jeg skulle jo bade der

– Altså der hvor diverse kajak-klubber havde valgt at holde mesterskab.
Hvad ligner det egentlig. Jeg havde jo smurt madpakke og alting.
Det værste var dog, at de alle sammen virkede fulstændig ligeglade med at jeg gerne ville i vandet. Det var ligesom, at bare fordi de havde sat podier og boder op, og havde et kommentator-telt – ja så havde de mere ret til at bruge stedet end jeg.

Så jeg gjorde det eneste jeg kunne gøre: Satte mig midt i det hele og brokkede mig højlydt!
Så kunne de lære det.
Hvor skal jeg nu bade

Ofte er det da lidt ensformigt

– at være alene hjemme om dagen. De fleste dage ligner jo hinanden – og sådan.
Alligevel sker der ind i mellem ting der er så vilde, at de vejer op for alt det trivielle.

I dag skete en af de ting: Jeg tabte min makrelmad med mayo på gulvet … og den lander med rugbrøds-siden nedad!! Det var helt vildt!
Jeg var naturligvis både glad og lidt rystet bagefter, og jeg må indrømme at jeg godt kunne have brugt en at dele oplevelsen med.
Nogen gange er det altså surt at være alene hjemme!
Rugbrøds siden … måske jeg skulle havde ladet den ligge? – Altså bare så de ikke tror at jeg lyver, når jeg fortæller historien i aften.

Det var lige foran vores hus

– de havde slået sig ned, de unge mennesker.
De sad bare der på jorden og snakkede og grinede. De havde ikke engang taget et tæppe med, de sad der bare, som om de var helt ligeglade med at få snavsede bukser.
Det lød virkelig som om de morede sig. Jeg tror også de havde et par øl med, og den ene rød cigaretter.

Det var jo ikke fordi jeg som sådan var misundelig, eller længtes efter den tid hvor sommeraftenerne blev brugt på fest og hygge – og ikke på at hente vand og sige ting som: ‘Nu skal du altså sove!’
Jeg ville jo bare kigge lidt på jer, unge mennesker. Kom nu tilbage!
Kigger ud bag gardinet

Det var jo vildt længe siden jeg havde hørt den

– Altså den der Fuck her gently, med Tenacious D. – Det var da sjovt sådan at høre den igen.
Det viste sig også, at teksten slet ikke var svær at huske, da sangen først var igang. Så det var da kun naturligt at skrue op og skråle med … også selvom jeg egentlig havde parkeret bilen.
Muligvis skulle jeg have lukket vinduerne inden.
Fuck her gently

Altså sommeren er da skøn

– Det er jo ganske rart at det er lyst når man står op. Det er også fint med varmen og jordbærene i haven og alt det der.

Men jeg glæder mig altså også lidt til, at det bliver vinter og mørkt når man går i seng.
– Man kan godt føle sig sådan lidt ekstra gammel, når solen stadig skinner længe efter man har sagt ‘godnat’.
Sommertid