Henkogt Hverdag 2015

13 dages stilhed blev det til. (Og så kommer der ikke engang nogen tegning!)
Men selvom her har været stille, har jeg haft travlt! Ikke kun med julen, nytåret og den slags, men også med en hel masse blogrelaterede ting.
Bloggen har blandt andet fået nyt udseende. Kan I lide det? Jeg syntes det nye år krævede en ansigtsløftning.
Her er også kommet reklamer. Har I set det? Nu er jeg en af dem. En af dem med reklamer.
Jeg lover dog, at de holder sig fra at poppe op i jeres hoveder i tide og utide.
Jeg har også opdateret min virksomhed hjemmeside Henkogt.dk, så der står lidt mere om hvad jeg kan tilbyde. Kontakt mig meget gerne, hvis I har brug for noget af det jeg skriver om!

Men hvorfor nu alt det nye?
Jo, det er fordi 2015 bliver året hvor jeg kan leve af at være selvstændig tegner/webdesigner.
Det er mit nytårsfortsæt. (Altså sammen med det om at begynde og træne, hvilket måske kan vise sig ret vigtigt, hvis det andet lykkedes og jeg kommer til at bruge (endnu) mere af min tid på min røv, foran en computer…)
2015 bliver også året hvor jeg starter et større samarbejde op med Min-mave.dk, Bahne – og forhåbentlig en mere, som jeg har i kikkerten.
– Og så bliver 2015 året som byder på mange flere henkogte tegninger lige her.
Jeg starter i morgen med en Mandagsstreg. -Som nu også kan ses på mobilen.

Godt nytår.

2 meninger om “Henkogt Hverdag 2015”

Skriv et svar til Marie Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *