Jeg er jo vant til at være meget alene

– Eller pigen er der jo også, men hun bekymrer sig ikke så meget om hvad jeg siger eller gør.
Jeg ved da også godt at det er ret barnligt, sådan at syntes en stor bøvs er sjov -og lidt sej, men igen; jeg kommer altså ikke så meget ud, og må ofte tage til takke med den sjov jeg selv kan finde på.
Jeg ville sådan set også have forklaret det pæne ægtepar, at det var derfor jeg sad der i haven og bøvsede højt, og at det ikke var af dem jeg bøvsede.
– Men de virkede som om de skulle skynde sig et sted hen.bøvs-i-haven

Share

Jeg ville jo ikke købe deres hus

– Jeg blev bare nysgerrig da jeg så ‘Til salg’ skiltet, og så listede jeg mig ind – og gik rundt i deres have og kiggede ind af vinduerne.
Jeg troede jo ikke at der boede nogen.
Det gjorde der. De blev også meget glade over at jeg muligvis ville købe deres hus. -Altså efter at de havde været lidt sure over at jeg gik og lurede.
Egentlig ville jeg ikke have sagt at jeg og kæresten overvejede at købe deres hus. Eller det med at vi var meget interesserede, og håbede på at det blev dét. Det var bare ligesom om det virkede som det rigtige at sige, efter de havde inviteret mig ind og kigge.
Sådan set var det også et dejligt hus, og jeg ville mægtig gerne have købt det – hvis vi skulle have et hus, vel at mærke.
Vi gav hånd da vi tog afsked, og aftalte at jeg skulle kontakte deres ejendomsmægler og finde en tid til rigtig fremvisning. 

kikker-på-husJeg håber ikke de bliver for kede af det, når de aldrig hører fra mig igen.

Share

Jeg har aldrig været god til smalltalk

– dog har 6 måneder med en baby som primær samtalepartner, ikke gjort sagen bedre.
Det var jo ellers ret simple spørgsmål, de rare forældre fra drengens børnehave, stildte mig. Jeg viste bare ikke hvad jeg skulle svare.
Jeg overvejede længe et godt svar, men valgte til sidst bare at ryste på hovedet og langsomt trække mig væk fra dem.
dårlig-social
Jeg tror ikke de bemærkede noget.

Share

Det var ikke mig selv jeg postede brevet til

– det det var til drengen.
Han er så glad for at få post, så jeg tænkte jeg ville overraske ham med et brev. Det var derfor jeg lagde brevet i vores egen postkasse.
Men så gad drengen ikke kigge i postkassen.
– Og så måtte jeg selv hente mit brev .

Det var altså virkelig derfor.

Det virkede bare ikke helt som om min genbo troede på min historie, da han så mig i færd med at hente det brev, han lige havde set mig poste.

brev-til-mig

Share

Det var mig der havde skrevet pik og lort

– med skumbogstaverne på legetæppet.
Jeg syntes egentlig det var ganske sjovt, og så meget sjovt sker der jo heller ikke for tiden, så jeg lod det stå.
Og så glemte jeg det.
Desværre gjorde det stemningen så underlig akavet da sundhedsplejesken var på besøg.
Jeg kunne se at hun havde bemærket det, og hun kunne se, at jeg kunne se det. Jeg overvejede at forklare, men tænkte at en forklaring muligvis ville gøre situationen værre.
Så jeg sagde ingenting.
frækt-legetæppe
Åbenbart vidste hun heller, ikke hvad hun skulle sige til det. Og så var vi stille en stund.

Share

Jeg kunne da godt se, at det ikke rigtig lignede hende

– men hårfarven passede, og så gik jeg ud fra at det bare var mig der huskede lidt dårligt.
Desuden var jeg sikker på at det var dér, jeg havde jo været der en gang før.
akavet-besøgEn anden gang dobbelttjekker jeg adressen, inden jeg parkerer min barnevogn i fremmede menneskers skur.

Share

Vores eget regnslag holder ikke tæt

– Så jeg er på udkig efter et der gør.
Jeg tænkte da ikke nærmere over, at jeg ikke lige havde været i bad/fået sovet/taget rent tøj på. -Og måske lignede lidt en bums.
Egentlig kan jeg da også godt se at det virkede lidt suspekt, at stå og mærke på deres barnevogn -jeg kendte dem jo ikke. Men jeg troede at jeg gjorde det så diskret, at de ikke ville bemærke det.
Det gjorde jeg åbenbart ikke.
barnevogns-beføling
Jeg forsøgte faktisk at forklare mig, men nu hvor pigen allerede var blevet bange, lod det ikke til at virke.

Share

Jeg er jo vant til at snakke med mig selv

– eller det er egentlig pigen jeg snakker til, hun svarer bare ikke, og så fører jeg begge dele af dialogen.
Derudover er der også mange juleting at holde styr på. Jeg har lidt travlt. Og så er jeg også træt.
Det er altså ikke fordi at jeg er skør, at jeg går og taler med mig selv.

Oppe i byen blev jeg dog pludselig opmærksom på folks blikke. Jeg tænkte, at det bedste at gøre var, at holde hånden til øret og sige højt ‘HALLO’. Så ville folk jo tro, at jeg talte i en telefon.
snakker-med-sig-selvNu er der ingen der tror, at jeg er skør.

Share

Jeg ville have købt nogle lommetørklæder

– men det havde jeg glemt.
Jeg havde dog, på vej ud af døren, kastet noget toiletpapir ned i tasken.
Det var bare ligesom om, at det rigtige tidspunkt til at trække krøllet toiletpapir frem og pudse næse, ikke kom.
Jeg prøvede da med lidt forsigtige snøft, men jeg kunne heller ikke lide at lave det helt store indtræk af snot -der i den fine bank.
Til sidst gik det galt.

snottet-bankmøde
Jeg valgte at tørre snotten af i ærmet.
Alligevel virkede den pæne bankdame, ikke særlig glad for at give hånd da vi tog afsked.

Share

Det var fordi jeg ikke hørte ordentlig efter

– at jeg ikke hørte pizzamandens ‘Et øjeblik’.
Jeg havde jo øvet mig i enetalen: ‘God aften. Kan jeg bestille noget mad til afhentning … En nr. 54, en nr. 11 og en nr. 76 med salatmayonnaise, tak.’
Da jeg havde fyret min sætning af 2 gange, stadig uden nogen form form for respons, gik jeg ud fra, at der var noget galt med telefonen.
pizza-kaldJeg fortryder, at jeg brød ud i sang.

Share

Det virkelig ikke ham jeg sagde 'åh nej' til

– Det var til noget drengen sagde.
Desværre fik et ‘Hej’ mig til at kigge op, netop som jeg sagde ‘Åh nej’.
Det var derfor jeg svarede på det venlige ‘Hej’, fra faren i drengens børnehave, med et ‘Åh nej’.
åh-nej
Jeg burde nok have forklaret mig, men jeg var træt og lidt stresset, så jeg valgte at se overrasket ud og gå.

Share