2 liv

I morgen får jeg mine børn hjem.
I morgen starter mit andet liv; livet som mor.
I sidste uge var jeg kæreste. Bare mig og ham og al tid i verden. Det store savn til mine børn, der blandede sig med glæden over igen at kunne falde i søvn i hans arme.

Nu er jeg hjemme. Igen.
Igen i gang med at varme mit kolde hus op, igen i gang med at lægge madplan og købe ind, tjekke at børnenes tøj er vasket og at deres værelser i bare nogenlunde stand.
Snart kommer de hjem. Mine børn. Snart starter mit andet liv med madpakker, aftensmad på bestemte tidspunkter, kaos og glæde. Mest glæde.
Og kærlighed.
Snart er jeg igen kæreste på deltid og når det lige passer ind.

Denne uge med børn vil også gå. Den vil gå så uendelig hurtigt, og mine børn vil tage hjem til deres andet liv – med deres far, og efterlade mig med et hul i hjertet formet af savn. Efterlade mig til kærestelivet, alenetid og tosomhed med kys og lykke.
– Men mest af alt, vil det efterlade mig med længslen mod, at mine børn igen vender hjem og gør mig hel.

Det er selvfølgelig aldrig sjovt at miste stemmen

– Men på en måde var det mest synd for min kæreste.
Faktisk kom det meget bag på mig, hvor ked af det han blev… tænk at mine små anekdoter, kan være vigtige for ham! Det var utrolig rørende.
 Mistet stemmen
Heldigvis fandt jeg ud, af at jeg sagtens kan fortælle ham alle mine spændene historier; det er bare et spørgsmål om at at sidde tæt nok.
– Og jo, det er da lidt hårdt sådan at hviske i flere timer i træk, men hvad gør man ikke for den mand man elsker?!
Ingen stemme

I går lavede jeg bøf til aftensmad

– Selvom det er længe siden, vi sådan har fået sådan en rigtig lækker bøf, overraskede det mig lidt at min kæreste blev SÅ begejstret.
Han snakkede meget om hvor lækker den bøf var… Det var virkelig skønt sådan at blive rost for sin madlavning.
Bøf og blowjob
Bøf og blowjob
Han må virkelig have synes godt om den bøf, for han tilbød at jeg kunne få lidt arbejde fra hånden, imens han passede børnene om aftenen.

Jeg tror jeg vil lave bøf lidt oftere.
Bøf og blowjob

Det hele er lidt noget lort!

– Jeg er ellers et optimistisk menneske.
Faktisk er jeg, hvad mange nok ville kalde en lidt naiv eller lalleglad type. Men lige nu er jeg ikke optimistisk. Lige nu synes jeg det hele er ret meget noget lort.
Sammenfald af syge børn og voksne, manglende respons fra div. samarbejdspartnere (som så nok ikke var det alligevel) og hele den her fucked up “job”situation jeg befinder mig i, har sendt mig i knæ. Jeg er træt!
Jeg skal nok rejse mig igen, men hvis bloggen er lidt stille eller ikke særlig sjov lige for tiden, så ved I hvorfor.
Jeg håber at I bliver hængende alligevel.

Heldigvis har jeg en sød kæreste, som ved præcis hvad han skal sige i sådanne situationer.
Jeg er ikke sjov mere…Heldigvis har jeg stadig lidt humor…

Tilbageblik – til tiden inden børn

Da jeg den anden dag ryddede lidt op på min computer, fandt jeg denne lille historie fra dengang jeg og min kæreste boede i et sommerhus. 
Den er gammel og sjusket, men jeg synes egentlig den er ret fin – så her har I den. 

Det var en varm sommer det år vi boede i sommerhuset. Lige en sommer at bo et par stenkast fra vandet.
Især hvis man som jeg havde ferie. Jeg var studerende og havde lang sommerferie og intet arbejde.
Kim derimod arbejdede som postbud. Han stod op kl. lidt i 5 hver morgen for at nå bussen der fragtede ham de 20 km. til postkontoret. Heldigvis var han god til ikke at vække mig.
Kim nød de stille morgener.
Det var dejligt med den raske gåtur op til bussen. Ofte måtte han løbe fordi han havde sovet over sig, men Kim synes at løbeturen var en god måde at få varmen på, for vinden var kold på hans bare ben. Kim synes at det var en dejlig dag at skulle op og igang.
Jeg derimod havde haft en irriterende morgen! Jeg var blevet vækket da Kim lukkede døren og det tog mig tæt på 10 minutter at falde i søvn igen.
sommer1

Kim holdt meget af det tidlige arbejde på det kølige postkontor. Selvom der var mange breve og pakker tog Kim det med et smil. Han synes at det var skønt at bestille noget der gav hans liv mening.
Jeg, på den anden side, havde det svært. Jeg kunne næsten ikke sove, fordi der var så varmt i værelset. Jeg måtte op og åbne et vindue, lettere irriteret faldt jeg i søvn igen.sommer2Når posten var sorteret skulle den bringes ud. Kim holdt af de mange møder med rare folk. Deres gode humør var utrolig smittende, synes Kim.
Jeg derimod havde det alt for varmt! Hvor meget jeg end prøvede at sove videre måtte jeg stå op kl. 11.20. Mere ærgelig blev jeg kun da jeg indså, at vi var vi løbet tør for min ynglings marmelade – så jeg måtte spise ost på mine morgenboller.
sommer3Kim følte sig fri i sin postbil. Hvad gjorde det at klimaanlæget var i stykker, og tidsplanen ikke holdt, når bare solen skinnede og dagen var skøn?
Kim elskede at opleve nye dele af den danske natur, så det gjorde ham intet at køre lidt forkert ind i mellem.
Jeg var taget til stranden. Desværre gad jeg ikke at gå så langt pga. varmen, så jeg måtte nøjes med at ligge et sted med lidt tang i vandkanten. Det var irriterende at få tang på benene når man skulle ud og svømme.
sommer4Da Kim hen på eftermiddagen fik fri, var der heldigvis 40 minutter til hans bus gik. Det glædede Kim, for så havde han tid til at købe ind.
Det var heldigt at Kim havde skyndt sig hen i butikken, når nu kassedrengen var startet samme dag. ‘Men pyt’, tænkte Kim med et smil ‘-ellers så går der jo en ny bus om en time.’

Derhjemme gik det skidt! Der var alt for rodet indenfor, så jeg var blevet nødt til at lægge mig ud i haven. Det var virkelig irriterende, at fuglende pippede så højt. De gjorde det svært at
slappe ordentligt af.
sommer5

Selvom Kim måtte løbe med indkøbsposen, nåede han bussen hjem.
I bussen hjem var der en god stemning. Bussen var fyldt op af de mange mennesker der skulle til stranden. Selvom det var meget varmt og der ingen siddepladser var, holdt Kim af at lytte til de højtsnakkende menneskers små historier. Heldigvis skulle de jo med hele vejen.

I sommerhuset var jeg faldet i søvn med min hånd under hovedet, hvilket havde resulteret i en øm nakke. Virkelig irriterende.
Jeg regnede dog med at Kim nok ville massere mig når han kom hjem.sommer6
Da Kim endelig kom hjem, virkede han så underlig sur og træt. Jeg forstod det ikke.
– Jeg mener det var jo min dag, der havde været lidt af en prøvelse. sommer7

Vi skulle rigtig hygge os

– Med en god film og alting.
Min kæreste havde fået lov til at vælge, men jeg må indrømme at filmen ikke bare var kedelig, men også ret forvirrende.
Jeg prøvede at få min kæreste til at hjælpe mig, men han blev ved at sige ting som: ?Se nu bare filmen?, eller ?Ti nu stille?. Hvilket jo ikke hjalp mig særlig meget.

Film 1

Alligevel så min kæreste nu sød ud, som han sad der dybt optaget af den kedelige film.
Det var virkelig sødt! Naturligvis skulle min han vide, at jeg tænkte så godt om ham; han ville sikkert blive rigtig glad!
Film 2

Men min kæreste blev ikke glad.
Han blev nærmest sådan lidt sur. Han sagde heller ikke noget sødt tilbage – sad bare og stirrede ind i fjernsynet…
Betød jeg ingenting for ham?!

Film 3

Længe sad jeg der på gulvet, foran fjernsynet, og tænkte.
Til sidst træf jeg en beslutning: Godt nok var min kæreste meget kold, men jeg ikke villle lade det ødelægge vores hyggelige aften sammen.
– Jeg måtte vise mig som den stærke og prøve at glemme min kærestes svigt.
Film 4Heldigvis var min kæreste heller ikke sur. Han sagde i hvert fald ikke noget. Så vi var nok enige om at lade hele diskussionen ligge.
Faktisk blev det igen rigtig hyggeligt. Vi fjollede sådan rundt, at vi helt glemte at vi egentlig var igang med at se film.
Film 5
Lige pludselig rejste min kæreste sig og gik.
Det var meget mærkeligt, for filmen var slet ikke færdig.
Film 6
Jeg sad længe og ventede på at han kom tilbage, men til sidst satte jeg Dirty Dancing på i stedet for.
Det var faktisk helt rart, at kunne sidde og se sin ynglingsfilm i fred og ro.

Det burde alle tillade sig selv ind i mellem.

Det der med mænd og chili

Jeg har aldrig helt forstået det.
Men det er ligesom om, at min kæreste syntes han er mægtig sej når han kan spise en hel masse. Han kigger altid sådan helt stolt på mig når han har gjort det – og fortæller om hvor dårligt han har fået det, af at spise alle de chilier.

Mænd og chiliOg så var det at jeg tænkte, at jeg sikkert ville vinde hans respekt, hvis jeg nu også kunne spise en masse af et eller andet.
Godt nok kan jeg kan ikke lide chili; Jeg syntes de er sådan ret stærke og ubehagelige at have i munden.
Til gengæld kan jeg vældig godt lide flødeboller. Så jeg tænkte, at min kæreste sikkert ville syntes jeg var mægtig sej, hvis nu spiste en hel masse af dem.
Jeg syntes selv det gik ret godt!

Damer og flødebollerJeg er også helt sikker på, at min kæreste respekterer mig meget mere efter de 12 flødeboller.
Han kigger i hvert fald ofte på mig med sådan lidt skræmte øjne, når vi er ude og handle fredagsslik.

Jeg synes sgu han er tarvelig!

– Min kæreste altså.
Jeg ville da også godt prøve at løfte mig op i armene; det ser jo vildt sjovt ud, når min kæreste hænger og svinger sig i dørribben.
Han kunne da godt have tilbudt at bære mig, når nu jeg ikke selv kan løfte mig op.
Jamen det kunne han da! I stedet for at stå der og grine.

Det var sikkert fordi han ikke var stærk nok, og ikke turde indrømme det.
Slapsvans!
Dørribbe

Det var fordi der var for lidt fyld i

– I kagen altså. Det var derfor den var trist.
Jeg havde ellers glædet mig til den kage. Den var med nougatfyld.
Det var bare ligesom om, at der var for meget kage og for lidt fyld. Alt for lidt, faktisk.
Jeg vil sige, at der sagtens have kunne være dobbelt så meget fyld, uden at det ville have skabt problemer.
Fyldet var var jo godt nok, det var kagen uden om der var trist.

Det var ellers sådan en rigtig stor og flot kage.

Jeg må indrømme at jeg overvejede mine mulighedder ganske nøje, efter at jeg have taget den første bid.
Min første tanke var at skrabe fyldet ud af den triste kage, og kun spise det.
Der var bare for lidt. Fyld altså. Det ville mest af alt, føles som at blive snydt, hvis jeg kun spiste det. – Og hvad skulle jeg så også også stille op med kagen bagefter? Dette ville kun forværre problemet.
Bagefter overvejede jeg at forsøge at bytte kagen for drengens påskeæg, men erkendte at han aldrig ville gå med til sådan et byt. Desuden kunne jeg risikere at skulle dele kagen med ham, hvis han fandt ud af at jeg havde den.
Jeg overvejede selvfølgelig at købe en anden, mindre trist kage, men kom frem til at det heller ikke ville løse mit problem, kun udsætte det.

Måske kunne jeg blende kagen med noget mælk, og få en slags smoothie?
Eller åbne den og putte nutella i?
– Eller fryse den og håbe på det bedste?
Disse var alle gode ideer, men jeg sad i sofaen ret langt fra køkkenet.
Til sidst spiste jeg hele kagen, så hurtigt jeg kunne – altså bare for at slippe af med problemet.
Jeg syntes egentlig godt, at min kæreste kunne have værdsat det noget mere!
trist-kage