Vi har været på svampejagt

Jamen det var simpelthen så hyggeligt.
Det var ikke let, og vi måtte da også lede skoven igennem mange gange, men da det endelig lykkedes mødtes vores øjne i et jublende blik.

Da vi kom hjem sorterede vi svampene.
Kærligt hjalp vi hinanden med udvælgelsen; kun de allerfineste svampe skulle bruges til aftenens måltid.
Sikke en overflod. Sikke en luksus.

De nøje udvalgte svampe blev nu tilberedt efter alle kunstens regler.
Sikke vi grinede til hinanden, imens vi nænsomt smagte maden til.
Sikke en glæde. Sikke et måltid det ville blive!

Alt harmonerede perfekt.
Måltidet var i sandhed en konge værdig, og svampene tog sig så fine ud, som de lå der – smukt anrettet.
Fulde af glæde og forventning satte vi os ved middagsbordet.
Nu skulle vi høste frugten af vores slid. Nu skulle måltidet nydes!

Jeg var nødt til at spise hele kagen

Det var den eneste udvej. Desværre.
Faktisk ville jeg bare nippe et lille stykke, på vej hjem i bilen -jeg havde jo slet ikke lyst til mere.
Problemet var bare at hvis jeg kom hjem med en kage der manglede et hjørne, så kunne folk meget let komme til at tro, at jeg var sådan en der smugspiste kage i bilen. Ikke at der er noget galt med folk der smugspiser kage i bilen… Jeg vil jeg bare helst ikke forbindes med den slags mennesker!
Jeg var simpelthen nødt til at spise beviset.
Spiser kage i bil

Vi havde godt nok ikke fået købt ind

– Men en omgang spaghetti med kødsovs kan man da altid smække sammen, tænkte jeg.
Godt nok havde vi ikke nogen løg – men det gik jo nok alligevel.
Desværre havde vi heller ingen hakkede tomater og squashen i haven var langt fra moden. Bønnerne fra fryseren var pluselig væk og bøtten med spaghetti viste sig at være tom.

Heldigvis var der en der blev glad og åd løs af festmåltidet uden grøntsager.
Børnemad

Ofte er det da lidt ensformigt

– at være alene hjemme om dagen. De fleste dage ligner jo hinanden – og sådan.
Alligevel sker der ind i mellem ting der er så vilde, at de vejer op for alt det trivielle.

I dag skete en af de ting: Jeg tabte min makrelmad med mayo på gulvet … og den lander med rugbrøds-siden nedad!! Det var helt vildt!
Jeg var naturligvis både glad og lidt rystet bagefter, og jeg må indrømme at jeg godt kunne have brugt en at dele oplevelsen med.
Nogen gange er det altså surt at være alene hjemme!
Rugbrøds siden … måske jeg skulle havde ladet den ligge? – Altså bare så de ikke tror at jeg lyver, når jeg fortæller historien i aften.

Fin mad er spildt på mig

Det er ikke noget jeg siger, fordi jeg har dårligt selvværd, eller ikke føler jeg fortjener det.
Jeg siger det, fordi det at leve med en baby og en 4 årig, der ikke kan sidde pænt, har gjort at jeg pr. refleks skærer min mad ud i små bidder. Med hurtighed og ikke elegance for øje.
Herhjemme skal man skynde sig, hvis man overhovedet vil have noget mad -og skynde sig mere, hvis man vil have den mens den er varm.

spise-med-børn

I øvrigt spiser jeg meget grimt, når jeg har fået hakket min mad ud. Jeg mener det skal jo gå hurtigt.