Jeg har lært drengen om kondomer

Jamen altså han spurgte – og så svarede jeg jo selvfølgelig.
Bevares, jeg tænkte da, at det var lidt tidligt … men jeg tror ret meget på ærlighed, og på at sige tingene som de er.

– Så jeg fortalte ham om kondomer.
Jeg fortalte ham, at det ikke hedder et KONDOR, men et KONDOM. Jeg fortalte ham om hvorfor de bruges – og om hvordan.
Jeg følte jeg mig sådan helt cool mor -agtig.

Lige ind til, at det gik op for mig, at han spurgte til FUGLEN kondor og ikke til de der små plastikposer, man sætter på tissemanden, så man kan bolle uden at få børn …
Well, man bliver vel aldrig for ung til at lære om sikker sex, vel?

Share

Iværksætter som 7 årig…

Drengen og jeg har startet et lille iværksætteri.
Vi kalder os Små ideer, og laver plakater… eller det vil sige; drengen gør – jeg hjælper bare lidt med optegning, tryk osv. Alle ord og tegninger er Milos værk.

Vi har oplevet en stor interesse, og har derfor valgt at få trykt et lille oplag – 10 af hver, som nu er til salg.
Plakaterne er i A2 str. (420×594 mm) og sælges inkl. B-porto til 225.- kr.
Alle penge, går naturligvis til drengen – der sandsynligvis vil bruge dem på Lego, opfindergrej, eller bøger.

Plakaterne kan købes her.

a-c-c_ramme
blade_a4_ramme

Share