Fuck dig Mors dag!

Det var ikke fordi du gik op i det; i den slags. Du forventede det aldrig, og blev overasket hvert år. Eller lod du som om? Jeg tror det faktisk ikke.
Jeg husker dine smil, når jeg dukkede op med blomster.

Der har været mange buketter gennem årene. Hjemmeplukkede oftest, tit fra grøftekanter på tur med hunden, i teenageårene oftest toppet med et par stjålne fra de andres haver. Du blev glad alligevel. Og selvom du fortalte mig, at man ikke må plukke andres blomster, så smilede du, imens du satte naboernes blomster i vand. Du blev altid glad.
Ind i mellem var de fra rigtige blomsterbutikker, og flot pakket ind i cellofan, med bånd og mærke på. – Ind i mellem var de bare de billigste fra Aldi. Nogle år var der kun en enkelt blomst, plukket i farten. Men du blev altid glad.

De sidste blomster jeg gav dig, var nok de kønneste. Blomsterdamen var dygtig. Hun forstod hvad jeg mente, da jeg sagde at de skulle minde om de vilde blomster, om dem fra grøftekanten.
Jeg tænkte, at de mindede mig om dig; vild og stærk og smuk som bare pokker.
Jeg kan huske hvordan du sad der på terrassen i solen, med din lille krop og dit store smil. Altid glad, altid overrasket.

Du sagde at de mindede dig om mig.

Den sidste bukket holdt længe. Jeg kan huske hvordan vi snakkede om, at det var utroligt som den kunne stå. Jeg kan huske de mange gange jeg skilte den ad, og tog de visne fra, for at den kunne holde sig køn lidt længere. Bare lidt længere.

I dag lægger jeg blomster på din grav.

Og den glade vinder er …

Vinderen af forårskonkurrencen, og de tre posters blev Lise.
Så Lise, send fluks din adresse, og skriv hvilke tre posters du vil vinde, for det var jo altså tre – og ikke kun en, til henkogthverdag@gmail.com.
– Så sender jeg dem i din retning hurtigst muligt.

I andre kan stadig købe både plakat og postkort (og i øvrigt hente et par gratis e-bøger) herinde.

Forårskonkurrence

Jeg har fået posters hjem.
Jeg er altid lidt nervøs, når jeg sender en ordre afsted – er de nu pæne? Er farverne rigtige? Har jeg stavet forkert? Men de er fine; ret fine faktisk.
De er selvfølgelig kommet til salg herinde, hvor A5 postkort koster 30 kr. pr. stk. (eller 50 kr. for alle tre) og plakaten i A2 koster 125 kr.
Alt er inkl. B-porto til Danmark.

Men hvis du ikke vil købe – så kan du også bare vinde.
Jeg sætter 3 valgfrie A5 posters på højkant. Vinderen udtrækker jeg på mandag d. 17.4.

Alt hvad du skal gøre for at være med, er at skrive en kommentar her, på Facebook, eller på Google+, om hvilke 3 du vil vinde.
Delinger af opslag giver ikke ekstra lodder, men til gengæld et stort smil om min mund.

Plakaten kan du ikke vinde, i denne omgang – men den er så fin, at den skal vises alligevel.

Henkogt Hverdag plakat

Som jeg har skrevet lidt om, skal jeg og Den Lille Sorte dele en stand ved Art Bubble d. 22 april i Aarhus. Postkortene har i allerede set, og nu er plakaten langt om længe også klar til tryk (farverne driller lidt, den er mere grå i tonen på den originale)
Begge dele kommer naturligvis til salg herinde også.
Henkogt Hverdag plakat

Du skal ikke være ked af det mor

– Det går faktisk meget godt.
Du sagde, at jeg var den sværeste at sige farvel til. Du sagde, at du var så ked af, at være skyld i, at jeg blev moderløs – at skulle forvolde mig så meget sorg og smerte.

Den har også været massiv, sorgen. Smerten har været altædende og ondskabsfuld. Det er den stadig, men ikke hele tiden.
Jeg kan stadig blive helt overrasket og fortvivlet over, at du faktisk forbliver død. Jeg kan tage mig selv i at glemme, at du ikke er her mere, og have lyst til lige at ringe og sige “Hej”
Det kan jeg ikke.

Desværre kan jeg ikke; for hold op, hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne dele disse ting med dig, mor.
Du var altid mit første opkald. Især når der var noget at juble over, var du nr. 1 på min opkaldsliste. Du jublede altid højere end mig, spejlede min egen glæde, og fik den til at fordobles.

Jeg har manglet dig, mor. Jeg manglede dig, da vi overtog huset her. Drømmehuset. Jeg manglede dig, da jeg havde lagt de føste planer for haven, og da vi havde malet køkkenlågerne, og nærmest fået et helt nyt køkken. Jeg mangler dig, i vores glæde over, at skulle bygge dette hjem op, sammen.
Og jeg mangler dig nu, mor. Nu hvor jeg har fået det job, jeg i snart 10 år har drømt om. Drømmejobbet.
Du mangler også til daglig, mor; når jeg vil fortælle hvor godt det går med børnene. Om hvor store de bliver, og om hvor sjove og hvor dejlige de stadig er. Jeg mangler dig, når jeg vil fortælle om manden og jeg. Når jeg vil fortælle, hvordan de sidste år har rykket os tættere sammen og gjort vores kærlighed dybere.

Jeg føler, at jeg har det hele nu, mor.
Jeg mangler kun dig.

Tegneseriemesse og nye postkort

Den 22 april, er jeg at finde til Art Bubble i Århus. – Denne gang på en stand, og oven i købet ved siden af en super sej tegnedame.
Hende her er i øvrigt også at finde derinde, nok omgivet af en masse lyserøde damer.
Midt i alt forventningens glæde, er det dog gået op for mig, at folk måske er mere interesseret i at se mine tegninger, end selve mig til sådan en tegneseriemesse…
Lageret rummer pt. 10 postkort og 1 klistermærke, så det er vist tid til at lave lidt nyt.

Plakaten må I vente med at se, men disse 3 bliver snart trykt i A5 format, og kommer også til salg herinde.

 

Det var ikke meningen…

– at jeg ville æde alt slikket. Det var ligesom bare noget der skete.
Det var også meningen, at jeg ville fjerne slikpapiret fra sofabordet. Det var ligesom bare noget jeg glemte.
Heldigvis glemte jeg også en lille skumfidus, bagerst i posen.

Pigen blev godt nok glad da hun hørte, at hele den store skumfidus var til hende!

Nytår – nyt år

Vanen tro, vil jeg skrive lidt om det år der snart er gået – og om det der skal komme.
Sidste år kiggede jeg mod det nye år, med både frygt og ro.
År 2016 blev ganske rigtigt året, hvor min mor døde af hendes kræftsygdom.
Faktisk endte 2016 med næsten udelukkende at handle om min mor, hendes sygdom, hendes død – og min sorg over begge dele.
2016 blev også året hvor jeg lukkede bloggen – og åbnede den igen. Det var året hvor vores kat døde, og hvor de fandt en mindre hjertefejl hos min far – men heldigvis ikke hos mig.
I 2016 startede jeg igen på mit gamle arbejde, som egentlig ikke var blevet lettere, i tiden jeg var væk.
2016 har ændret mig – gjort mig til et andet menneske; et jeg egentlig ikke helt føler, at jeg kender, eller endnu føler er mig. Året har rykket grænser og efterladt mig i en tilstand af “hvad nu?”

Men, 2016 blev også året, hvor vi købte og flyttede ind i vores drømmehus. Det var året, hvor vores lille familie rykkede tættere sammen, og jeg for alvor så hvilket fantastisk stof, min mand er gjort af. I 2016 startede drengen og jeg vores lille iværksætteri, som måske er starten på noget andet og mere.

2016: Året hvor det hele skete, i et kaos af følelser, fortvivlelse og sorg.
Nu er det sket. Nu kigger jeg fremad, ser mørket svinde og aner lyset.
Mit ståsted har jeg endnu ikke fundet. Jeg bare ér; svæver frit i tomrummet af det der var, og det ukendte der skal komme.

2017 starter med H.
Hvad?
Hvorfor?
Hvordan?
Hvornår?