Tak for denne gang

Jeg har valgt at afslutte Henkogt Hverdag.
Om det bliver for altid, eller kun for en periode ved jeg ikke endnu.

Jeg har efterhånden været blogger i mange år – snart tre herinde.
At bygge Henkogt Hverdag op, har været noget af det fedeste og sejeste jeg har udrette rent personligt! Jeg er pissestolt af min lille blog -som formåede at vokse sig ganske stor.
Henkogt Hverdag har været mit faste holdepunkt. Den har holdt mit humør oppe under arbejdsløshed, søvnmangel, sygdom -og bare sådan på møgdage generelt. Den har givet mig følelsen af at; dét kunne jeg dog -selv om alt det andet fuckede up.
Bloggen har været skyld i, at jeg har lært nogle rigtig dejlige mennesker at kende: Kristina og Kira især, men også mine tidligere gæstebloggere og en mange andre skønne og inspirerende mennesker! Bloggen har desuden været springbræt til en masse fede tegneopgaver. -Forhåbentlig venter endnu flere forude.
Jo, bloggen her har virkelig været skyld i mange fantastiske ting!

Men…

  • Jeg er træt af at se mig selv udefra
    Som blogger opøver man stille og roligt evnen til at se sig selv udefra. Har man blogget i mange år, ligger det næsten pr. automatik at man overvejer muligheder for indlæg i alt hvad man laver. Jeg er træt af at opleve mit liv og min hverdag igennem “bloggerbriller”.
  • Min mor er meget syg -og jeg kan ikke tegne om det
    Som skrevet før, så går det simpelthen for tæt på at tegne om min mors sygdom. Dog det er også gået hen og blevet pokkers svært ikke at tegne om det. Det er jo det, der fylder ultimativt mest i mit liv pt.
  • Jeg er træt af blogger-ræset.
    Jeg er træt af besøgsstatistikker, likes og sidevisninger. Jeg er træt af halsen efter og at føle at jeg skal leve op til et eller andet, selvsat, mål. Meget, meget træt!
  • Jeg føler ikke jeg kan identificere mig med mit blogger-jeg
    Dette bunder nok i høj grad i, at min mor er syg. Min hverdag er derfor ikke helt så “henkogt”, som den var engang.
    Jeg savner min henkogte hverdag -men jeg tvivler på at jeg kommer ned i den samme igen. Meget har ændret sig. Meget i mig har ændret sig.

Så bloggen lukker.
Siden bliver liggende indtil videre, men vil ikke længere blive opdateret. Om et par måneder rykker den fra Bloggers Delight netværket og over på mit eget domæne.
Om den med tiden bliver åbnet igen, ved jeg ikke. Måske. Et eller andet tegnet kommer der i hvert fald fra min hånd igen. Også noget i bogform.

Et lille vindue lader jeg dog stå åbent; for jeg har valgt at beholde bloggens Facebook-side. Hvor meget der kommer til at ske derinde, ved jeg ikke, men jeg håber sådan, at I har lyst til at blive hængende alligevel.

Til slut vil jeg sige kæmpe enormt TAK til jer læsere! I har sgu været de bedste jeg kunne ønske mig! Jeg har altid kun fået søde beskeder og kommentarer fra jer, I har bakket op og delt af jeres egne historier og erfaringer. I har i den grad været skyld i, at mit blogger-liv har været så sjovt og givende igennem de sidste mange år. Tak-tak-tak! Tik tak.
Og tak igen.

Jeg håber, at I alle sammen får en helt fantastisk sommer!
Husk nu at bruge jeres liv på at leve det. Det har jeg tænkt mig at gøre.
Vi_ses_henkogt_hverdag

At vaske hår på en 2 årig

“Jamen hvor svært kan det være?” Tænker I, der ikke har prøvet at vaske hår på en 2 årig.
“Fucking idiotisk røv-svært!” svarer vi, der har!

Faktisk er det så svært -og føltes så meget som et overgreb, at pigen gik i det meste af 2 måneder uden at få vasket lokkerne med andet end våde klude…
Ikke en holdbar løsning i længden; så jeg Googlede: “Hårvask af børn”. Her fandt jeg en sød lille video, af et sødt lille par, der med små søde stemmer viste og forklarede, hvordan de vaskede hår på deres søde lille 6 måneders baby.
“Det er slet ikke så svært.” Sagde de.
“Vi har sat en lille mariehøne i loftet – så kigger hun op.” Grinte de.
“Vi ser det som en hyggestund for hele familien.” Smilte de.

“Luk nu for helvede røven!” Tænkte jeg.
“Og vent til jeres søde lille baby, har udviklet sig til et 2 årigt bade-monster!”
At vaske hår på en 2 årig

Problemet var det sammen, da drengen var lille.
Han HADEDE det! Det gjorde vi alle sammen -så meget for dén hyggestund.
Heldigvis findes der smarte ting; så jeg købte sådan en badehætte, hvor der er hul til håret. Jeg bildte drengen ind, at det var en magisk badehætte, som ud over at holde vandet fra øjenene, også gjorde ham mere modig. Han åd den råt og vi havde kronede hårvask-dage.

Men så kom pigen.

Pigen synes, at jeg kan stikke den der lorte badehætte op i røven! I øvrigt kan jeg stikke shampooen og kluden til øjenene samme vej.
Vi har endnu ikke fundet den magiske løsning …
Men hvem ved, måske det hele kan løses med en mariehøne i loftet? Især hvis man kan få sådan en, der udsender noget bedøvende.

Måske er det mig der er dum …

Når jeg hver aften, på ny, putter drengen med hans bløde pude under hovedet, og hans lige så bløde dyne rundt om kroppen.

Jeg finder ham jo alligevel altid sådan her, et par timer efter.
Sovende dreng
Jamen jeg kunne da lige så godt, give ham den hårde bog og det hullede babytæppe til at starte med, og sparer os begge besværet.

Jeg var nødt til at spise hele kagen

Det var den eneste udvej. Desværre.
Faktisk ville jeg bare nippe et lille stykke, på vej hjem i bilen -jeg havde jo slet ikke lyst til mere.
Problemet var bare at hvis jeg kom hjem med en kage der manglede et hjørne, så kunne folk meget let komme til at tro, at jeg var sådan en der smugspiste kage i bilen. Ikke at der er noget galt med folk der smugspiser kage i bilen… Jeg vil jeg bare helst ikke forbindes med den slags mennesker!
Jeg var simpelthen nødt til at spise beviset.
Spiser kage i bil

Det er ikke fordi jeg har noget imod den

– Planten altså.
Det er bare fordi den står sådan et virkelig dumt sted, hvor man kun kan vande den hvis man stiller sig op på en stol.
Det er virkelig ærgerligt at den står der, for det der med at skulle have både en stol derhen og også stille sig op på den, det er altså virkelig besværligt!

Nu er det jo heller ikke fordi den aldrig får vand!
Jeg vander den da -selvfølgelig gør jeg det!
Ind i mellem, når den ser næsten helt død ud, og så tager den ned, piller det visne af den og giver den en masse vand. Så stiller jeg mig op på stolen igen, og sætter planten tilbage.
Ih, hvor ser den pæn ud, når den sådan har fået livet tilbage -den er virkelig en sejlivet og godmodig plante.

Det er virkelig ærgerligt, at den skal stå sådan et besværligt sted.
Stakkels plante

Pat ping-pong – Nu som GIF

Lige siden jeg tegnede tegningen, har jeg haft lyst til at lave den som GIF! Nu fandt jeg endelig tiden.

Pat ping-pong er jo som bekendt det nye seje spil for kvinder. Jeg glæder mig godt nok til, at mine egne patter er blevet lange, og seje, nok!

View post on imgur.com

Når vi skal smide drengens legetøj ud …

– Skal vi virkelig passe på, at han ikke opdager det!
Ellers er det ligesom om, at det alligevel ikke bliver smidt ud -men bare ender i bunken med alt det andet skrammel sjove legetøj, der helt sikkert vil blive leget en hel masse med snart…
gammelt_legetøj

Men det er også kun fordi jeg er så skide sjov!

Hvis vi nu tager denne tegning; Så bytter vi manden med skæg ud med en virkelig lækker fyr
-og grinefyren ud med teenage-Sidsel (håret var faktisk meget lig, dengang), ja så har vi en alt for afprøvet konstellation.
Ja, jeg har vel egentlig bare altid været god til at grine af mig selv… Desværre.
Ikke SÅ sjovt

Er jeg blogger eller blotter?

Eller begge dele?
For er det ikke det, det (også) betyder, at være blogger? At man blotter sit liv for omverdenen og håber på, at de trykker “like” de rigtige steder?

Egentlig har jeg nok altid været en lidt dårlig blogger, lige på dét punkt. Selvom jeg deler ganske meget fra mit liv, er det oftest de lidt mindre ting -sjove hverdagssituationer, for det meste.
De store ting skriver jeg ikke meget om, heller ikke selvom jeg godt ved at det faktisk er netop det vi bloglæsere gerne vil have, mig selv inklussiv.
Jeg kan også se, at indlæg som dette om arbejdsløshed og dette om min mors sygdom er nogle af de mest læste. Indlæg der går lidt tættere på.

Jeg holder meget af at lave de indlæg, der er lidt dybere end et ‘ha-ha’.
Ind i mellem går det bare for tæt på. I perioder hvor jeg i forvejen er lidt afskrællet, sådan rent følelsesmæssigt, er det svært at åbne op og dele. Sådan er det lige for tiden, derfor deler jeg heller ikke så meget om min mor herinde. Heller ikke selvom det netop er hende, hendes sygdom og min plejeorlov der fylder i mit liv og i mit hoved. -Nok netop derfor. Det går for tæt på.
Samtidig føles det underligt at blande hverdagshumor med noget så meget i den anden grøft.
Jo-jo jeg skrev godt nok at det var planen, men det blev sgu for underligt i mit eget hoved, i hvert fald lige nu.
Jeg kommer helt sikkert til at skrive og tegne mere om min mor, men det bliver på et tidspunkt hvor det hele er kommet mere på afstand.

Om det ikke føles mærkeligt, at tegne om lange patter, kold kaffe og skøre børnehistorier, når nu sygdommen og alt det triste fylder så meget i mit liv?
Jo.
Ind i mellem føles det sgu da vildt underligt og overfladisk -men det er også mit tilflugtssted, hvor min hjerne får lov til at tænke på andet end sygdom og død, for der er heldigvis også andet! Meget andet.

Tak fordi I læser med!
kærlighed

En læserhistorie

Tidligere i dag efterspurgte jeg jeres ønsker til hvad jeg skulle tegne.
Set i bagklogskabens lys, var sådan en solrig lørdag midt i påskeferien måske ikke lige tidspunktet, at sætte sådan noget i søen.
Alligevel kom I med nogle ret gode historier og bud på hvad jeg skulle tegne. Mange tak!
Jeg har valgt en ud, som jeg virkelig godt kan genkende.

 

Hjemme hos Charlotte…

– Gemmer nullermændene sig så snart de høre støvsugeren. Det er først når den er blevet sat væk, at de kommer frem igen.
De er nogle lede sataner, de nullermænd, for de største i flokken kommer selvfølgelig først frem når der kommer gæster; Så springer de frem fra deres skjul, og roder rundt på gulvet, så det ser ud som om der aldrig bliver støvsuget.
Forbandede nullermænd!
Nullermænd og gæster

Vil du tegne noget til mig?

Ja, det vil jeg faktisk gerne.

Mange af jer har gennem tiden delt jeres sjove historier med mig og ofte har jeg tænkt, at de lå lige til tegnehånden!

Derfor prøver jeg lige noget nyt af herinde; I får lov til at bestemme hvad jeg skal tegne. Der er ingen begrænsninger, det behøver ikke at være en historie.

Smid en kommentar her eller på Facebook, så vælger jeg en ud, og tegner den i aften. Jeg håber I vil være med.

På min lærers store …

Pigen har lært A-B-C sangen, og synes det er yderst morsomt at bytte “28 skal der stå, på min lærers storetå” ud med andre kropsdele.
Så ganske sødt da hun sang: “28 skal der stå, på min lærers store næse”!
“På min lærers store mås” var også ret sødt.

Men når sangen pludselig lyder: “… 28 skal der stå på min lærers store, store tissemand” er den på en måde ikke helt så sødt mere.
Slet ikke, når drengen også synger den.